I dameblade, tv udsendelser om sundhed, avisartikler osv
hører vi ofte den samme vinkel på kalorier; at hvis noget indeholder få
kalorier er det godt at vælge frem for andet. Hvis det giver større
mæthedsfornemmelse er det bedre frem for andet mad.
Der bliver advaret imod fødevarer der indeholder mange kalorier.
På 801010 er tendensen en anden, det er normalt at søge og udveksle
erfaring om frugter og måltider som indeholder mange kalorier. Langt de
fleste spiser også en del flere kalorier på 801010 end de gjorde på kogt
mad.
Hvordan kan det være at der er denne forskel?
Alle vores celler bruger glucose som brændstof. Hver og en. Og vi har over 50 trillioner celler i kroppen.
På 801010 er 80 % eller mere af vores brændstof kulhydrater/glucose.
På kogt mad består en langt større procentdel af kosten fedt og protein.
Det vil sige at vi på kogt mad får opfyldt vores samlede kalorie
behov, langt før vi får opfyldt vores behov for kulhydrater og
næringsstoffer i det hele taget.
Så på standard dansk kost kan man sige, at kroppen sulter efter
kulhydrater, og næring -selvom man på samme tid kan opleve at tage på,
eller føle at man spiser for meget.
Hvor mange gange har man ikke hørt -eller selv sagt- 'det smager
virkelig godt, og jeg kunne blive ved med at spise, men jeg bør virkelig
stoppe nu'. Man ved at det kan være nødvendigt at holde en hvis line i
sin sult og lyst til mad.
Det bliver nemt forbundet med grådighed, og mangel på selvkontrol at
spise meget -og for mange opstår der en skam omkring det at spise, og at
skulle 'styre sin appetit'.
Men hvad nu, hvis det er kroppen der skriger på næring og på kulhydrater?
Vores immunsystem kører på glucose. Vores hjerner kører på glucose.
Vores nervesystem kører på glucose -det gør hele vores væsen. Så mangel
på brændstof rammer følelseslivet, mental klarhed, og den generelle
sundhed.
Så hvis man er nedtrykt, utilpas og føler sig uklar i hovedet -og har
lyst til at spise. Ja, så bliver det for mange forbundet med at
trøstespise eller 'overspise'.
Det kan man på sin vis måske også kalde det ift kogt mad, fordi det
er reelt nok at man får for meget af nogle ting; fedt, evt protein, og
måske også en masse andre stoffer i maden som kroppen ikke har brug for.
Men ift behov for næringsstoffer og behov for brændstof til vitale
funktioner i kroppen, så kan det faktisk meget godt være, at man på det
område underspiser VOLDSOMT.
Så når man starter på 801010, oplever nogle en enorm sult især i
starten, eller i perioder. Det kan virke som om man aldrig bliver mæt,
og kan have svært ved at have plads i maven til den mad de egentlig har
brug for.
For måske er hele deres system bagud ift at få opfyldt behov. Måske
er det første gang nogensinde at kroppen har en reel chance i udsigt for
at få opfyldt de basale behov som ellers var sat på standby.
Den begynder måske at reparere gamle skader, rense og genopbygge
organer og omstille fordøjelsen til en helt anden form for mad. Måske
får man nerve energi nok til at kunne håndtere mange års gemte følelser
og tanker, og måske skal der fyldes op på mange udtømte depoter af
næring.
Efter mange år på kosten oplever flere at de gradvist behøver færre kalorier på 801010.
Så man kan sige at der er mange andre ting på spil, end en enkel
kalorie udregning på cronometer, hvor man kan sammenligne tal med sin
gamle kost.
Ikke at de værktøjer til at udregne nærings og kalorie indhold ikke
er nyttige, det er de helt sikkert. Blot tror jeg det er vigtigt også at
lytte til kroppen.
Så
at vende sig væk fra tankegangen om 'at noget er godt fordi det har få
kalorier', kan være vigtigt hvis man gerne vil leve på 801010. Og i
stedet tænke, at det ikke er godt at føle mæthed før man reelt har fået
opfyldt sine behov.
Så selvom andre måske kan klare sig en hel dag på en cafe latte og en
sandwich, og måske kigger måbende på dine store måltider, så er store
måltider noget man roligt kan være stolt af;
Større volume = flere næringsstoffer, og masser af kulhydrater til at holde krop og sind i balance :)
Skrevet af Cecillia Malou
28/10 2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar