søndag den 28. juli 2013

Mono-spisning kan hjælpe dit helbred

Mono-spisning betyder at man 'kun'  spiser én slags frugt i et måltid, eller i en periode på fx en uge.

I den konventionelle madkultur blander vi helt utroligt mange ingredienser i et måltid. Ofte bliver et måltid anset, som mere velsmagende og sundt desto flere ingredienser der er. En tallerken med en eller to ingredienser tæller ikke som 'et rigtigt måltid'.

Selv når det kommer til 'sundhedsmad' følger den tankegang ofte med. Fx findes der mange smoothie-opskrifter med et hav af ingredienser, for at gøre den ekstra sund.
For hvis der er mange forskellige ingredienser, så får vi jo rigtigt mange forskellige næringsstoffer, ikke sandt?

Vi vil tit gerne gøre tingene meget kompliceret, for at føle at vi virkelig gør en indsats for sundheden. Men ofte er kroppens behov ret simple, og lider under vores forsøg på at gøre en indsats.
En simpel smoothie er meget lettere for kroppen at fordøje, og desuden indeholder stort set alle frugter og grøntsager alle næringsstoffer, blot i forskellige mængdeforhold.

Vi har brug for variation, for at få dækket vores næringsbehov, men variationen er nødvendig over månederne og over året. I naturen nyder dyrene også de frugter, bær, nødder og planter som er i sæson på det givne tidspunkt, og får dermed nok a de forskellige næringsstoffer gennem året. 
Vi kan kun bruge de næringsstoffer som vi kan optage.
Den medicinske tankegang er meget præget af tanken om, at hvis blot et stof er kommet ind i kroppen, så kan man regne med at det er brugbart for kroppen. Så, hvis du mangler kalk, så spis en kalkpille/kalkholdig mad, og så er det problem løst. Problemet med den tankegang er dog, at god fordøjelse og optagelse er nødvendig for at kunne udnytte den mad vi spiser.

Forskellige fødevarer kræver forskellige respons fra fordøjelsessystemet. Det betyder, at måltider med mange forskellige ingredienser, kræver en meget komplex proces at nedbryde og optage. Det optager mange af kroppens ressourcer.
Måltider med kun en eller få ingredienser, vil kunne fordøjes meget simplere og mere effektivt. Dermed vil vi også få langt større udbytte af den mad vi betaler dyrt for.
Omdirigering af kroppens ressourcer.
Formålet med vandfaste er at give kroppen ro, og frigive ressourcer i kroppen ved at fjerne den store opgave fordøjelsen er.
Når man spiser een slags frugt (og evt grønt), i en uge eller to, så letter man også fordøjelses opgaven betydeligt. Det sætter, ligesom faste, en masse ressourcer fri til at kroppen kan vælge at bruge disse kræfter på udrensning, genopbygning osv. Dette uden at miste energien, som man gør ved faste.
Det kan være en hurtig vej til at få helbredt (eller startet helbredelsen) af fordøjelsesproblemer, hudproblemer, candida, smerter og meget andet.

Anne Osborne, forfatteren til Fruitarianism:  The Path to Paradise har spist mono i længere perioder, og hendes erfaring er at det er meget udrensende, og tæt på at være lige så effektivt som vandfaste.

Valg af frugt på mono-island.
Det er en god ide at vælge en frugt som er høj på kalorier, som mango, banan, dadler eller lignende. I danmark kan det også være en ide at vælge en frugt som man er sikker på man kan få nok af, og som man kan være sikker på modner rigtigt. Der vil bananer være et oplagt valg.

Den mentale barriere.
Det lyder alt for kedeligt! En mango/ banan/ananas- smoothie er helt klart nemmere at sælge på strøget, end en mango smoothie, en banan smoothie eller en ananas smoothie. Men hvis vi aldrig havde smagt de frugter før, ville den blandede smoothie så ikke bare smage som endnu en enkel frugt?
En mangosmoothie i sig selv har virkelig mange smagsnuancer, især når ens smagsløg har vænnet sig fra kogt mad og krydderier.
Så den mentale barriere i forhold til et måltid bestående af 'kun' én ingrediens, kan være stor. At holde sig til én ingrediens i en uge eller mere, kan være endnu større. Bare tanken i sig selv kan være provokerende.

Vi er i høj grad opdraget til at se mad som underholdning, som adspredelse, som bedøvelse og som en social ting. Hvad er vores mad, hvis det ikke er de ting, men ren ernæring og simpel smagsoplevelse?
Det kan være en ide at starte i det små, hvis man har lyst til at prøve "mono-spisning" af, men synes det virker uoverskueligt. Start med en dag eller to, eller spis blot monomåltider nogle gange i løbet af ugen. Se hvordan det føles.

Som altid er det vigtigt at få nok kalorier og vand, og at frugten er rigtigt moden.


Sanse-faste.
Hvis du ønsker at hjælpe kroppen endnu mere på vej, kan sanse-faste være en ide.
I vores hverdag skal vores sanser og hjerne bearbejde enorme mængder information. Tv, sms, internet, reklamer, trafik, lyde, lugte, andre mennesker, samtaler osv. Det optager ligesom fordøjelsen store mængder nerveenergi.

Ideen med sansefaste er ikke at udelukke alle indtryk, men at de indtryk man får ikke er stressende, overvældende og mange.

Eksempler på hvad der er godt at udelukke:

* Film med vold, drama, og meget følelsesladede film.
* Stærke lugte, lyde, berøring, synsindtryk og smag.
* Stressende samtaler, samtaler som sætter en i forsvarsposition
* Alle input der hæver pulsen.
* Alt hvad der får en til at undertrykke træthed og søvntrang.
 * Internet, sms, tlf og tv.


Eksempler på ting der er gode at inkludere:

* Afslappende musik.
* Behagelige dufte, synsindtryk, berøring.
* Rene og overskuelige omgivelser
* Feel-good film.
* Vælge kun at have kontakt med mennesker der støtter og respekterer en.
* Udskyde alle bekymringer.

'Bivirkningerne' kan være:
* Kedsomhed
* Rastløshed
* Tanker man ikke har lyst til at tænke
* Følelser man ønsker at gemme væk
* 'Cravings' efter stimulerende indtryk.
Det kan føles uvant , men det kan være netop det man har brug for, for at finde ro.



Freelee taler om mono island:


Skrevet af Cecillia Malou
29/9 2011 

Vil du gerne leve sundere, men ikke som 100% rawfooder? - 5 enkle råd

Overskuelig rawfood

Rawfood bliver ofte gjort til noget meget kompliceret, noget der kræver masser af dyrt køkkenudstyr og meget eksotiske specialvarer.
Sådan behøver det ikke være -her er nogle tips som gør det nemt at få mere frisk, rå mad ind i sin hverdag og forbedre sin sundhed uden at skulle lave radikale ændringer i livsstil.

1. Skift et af måltiderne om dagen ud med frugt og grønt.

Af hensyn til fordøjelsen er det mest behageligt at vælge morgenmåltidet.
Forslag til morgenmad: Stor smoothie af bananer, frosne bær og bladgrønt. Tilføj evt lidt avocado eller kerner, eller spis en håndfuld nødder til hvis du har brug for noget lidt tungere til at holde dig mæt længere.


 
 


2. Drik en grøn juice når du har brug for at føle dig klar i hovedet, gerne i stedet for kaffe, sodavand el lign.

Du vil blive overrasket over hvor forfrisket man føler sig, og det uden de bivirkninger kaffen har. Oveni får du masser af gode mineraler og vitaminer.
Forslag til grøn juice: Æbler, selleri, bladgrønt, agurk. Tilføj evt lidt ingefær hvis du ønsker en stærk smag.
Flere opskrifter : Grøn juice
Du behøver ikke en juicer, en blender kan bruges; brug et viskestykke til at si juicen i. Juicen holder sig fint i en flaske hvis man vil have den med.

 




3.  Sørg for udluftning.

Et vindue på klem, eller åbent vindue om natten kan gøre en stor forskel for sundheden.
Alle celler i vores krop behøver konstant tilførsel af ilt. Vi har ikke godt af at ligge i mange timer i et lukket rum, som bliver fyldt af vores egen udåndingsluft og dermed mindre ilt.
Du vil føle dig mere frisk og udhvilet når du vågner om morgenen.
Mere om emnet: Træk vejret! Åben vinduet!





4. Drik nok vand.

Start gerne dagen med at drikke ca. 1 liter vand i løbet af morgenen, og husk at drikke i løbet af dagen.
Mange er dehydrerede uden at vide det, og det har betydning for fordøjelse, udrensning af affaldsstoffer, mental klarhed, velvære og meget andet.
Du har fået nok vand hvis du tissser 8 gange eller mere i døgnet.
Vand -hvad kan det gøre for dit helbred?



5. Skær ned på fedtet, færdigmaden og kød/mælk.

Det kan du nemt gøre ved at finde sunde alternativer. Så behøver du ikke tænke i hvad du IKKE må spise, men tværtimod bare spise mere af det rå og sunde.
Frugt og grønt er det nemmeste fastfood, spis bananer lige fra skrællen, flæk en melon og spis den med en ske -det bliver ikke nemmere.
Find også inspiration til retter der kan bruges som tilbehør til dine almindelige kogte retter, eller supersunde, søde og lækre dessert : Opskrifter







Skrevet af Cecillia Malou
  9/9 2011


copyright © rawfood danmark

 Indlægget er ment som inspiration, ikke som erstatning for lægelige råd.

Træk vejret - Åbn vinduet!

Luft er selvsagt vigtigt for vores helbred. Ofte tænker vi dog ikke over, at vi ikke er skabt til at leve inde i små kasser, vores boliger, kontorer, biler osv. Vi har brug for iltet, ren luft, ikke 'genbrugsluft', dvs luft som en fuld af vores egen og andres udånding.

Så sørg så vidt muligt for at få frisk luft ind i din bolig når du er hjemme

Hver gang vi tager et åndedrag i et lukket rum så falder iltmætningen i luften. Især om natten er det af stor betydning. Det kan være svært på vores breddegrader, men blot at have vinduet lidt på klem gør en stor forskel. En meget tyk dyne eller en udluftningskanal kan hjælpe på temperatur problemet.

Udover kvaliteten af luften er det også vigtigt at trække vejret ordenligt.

God vejrtrækning giver os tilstrækkelig ilt og sænker stressniveauet, men fri, naturlig vejrtrækning andre gode 'bivirkninger'.

Mellemgulvets bevæger sig op og ned når vi trækker vejret korrekt. Når vi ånder ind bør lungerne udvide sig nedad, og trykke på mellemgulvet. Dette nedaf rettede tryk presser ned på vores mave og organer, og giver dem mere plads når vi ånder ud. Det giver en naturlig og vedvarende massage af vores vitale organer og holder dem sunde og effektive.

Fordøjelse, udrensningsorganer og hele vores systemet har gavn af dette.



Gode tips

Pga stress, undertrykte følelser, dårlig holdning og meget andet er det desværre de færreste der gør det. Giv dine celler den ilt de har brug for -og de vil takke dig med bedre helbred, humør og energi.

Her er en der har beskæftiget sig dybdegående med vejrtrækning, han er fridykker og giver nogle gode og enkle tips i videoerne, og hvis man får blod på tanden -eller ilt i lungerne ;) - kan det være hans bog også er interessant.


Læs første kapitel af bogen her :
http://blueconsult.biz/?page_id=1416

Et par praktiske råd :

  En enkel og effektiv øvelse:


  
Skrevet af Cecillia Malou
29/7 2010
















Typiske begynderfejl


Der er mange nye ting at lære og forholde sig til, når man starter på en ny kost. De fleste har spist kogt mad fra de var børn, og lært hvordan den kost fungerer som en del af hverdagen gennem et helt liv.



Når man ændrer sin kost til rå mad, så skal alle de nye vaner falde på plads i ens liv, og de fleste skal gennem en læreproces. Hvad skal man spise, hvor meget, hvor køber man god kvalitet frugt og grønt, hvordan begår man sig socialt og meget andet. Man kan sige, at man på mange måder starter forfra.


Men, hvis man kan gøre den læreproces nemmere ved at være opmærksom på de typiske faldgruber -så kan man forhåbentlig slippe for en del bøvl.

Det er så meget nemmere at lære af andres fejl end sine egne :)


Derfor er her en top10 liste med hvad jeg har oplevet som typiske fejl man laver i starten:


1. For få kalorier.
Som en absolut førsteplads er for få kalorier. Rå mad har en meget større volumen end kogt mad, og derfor skal man vænne sig til at måltiderne skal være tilsvarende større. Så hvis du føler dig mat, svimmel eller utilpas på din nye kost, så spørg endelig mere erfarne til råds. Voldsomme cravings efter kogt mad, er også et typisk tegn på at man får for lidt mad.
Det er selvfølgelig meget individuelt hvor meget man har brug for, men rigtigt mange spiser alt for lidt i starten.
Får du kalorier nok ?

2. For lidt eller for meget grønt.
Mange tror at, grønt giver nok kalorier til i sig selv at udgøre et måltid. Grønt er en vigtig del af kosten, men indeholder forholdsvis få kalorier.
Det er dog stadig vigtigt at få nok bladgrønt og andre grøntsager, da de er en vigtig kilde til mineraler. Især i starten hvor mange går gennem en detox proces.
Hvis man spiser 3000kcal, anbefaler Doug Graham at man spiser ca. 200-500 gram grøn salat, hvilket svarer til 1-3 salathoveder, eller fx 1-2 store bundter bladselleri.

At blende (blad) grønt med i smoothies, eller juice dem, er en rigtigt god ide for en fordøjelse der ikke er vant til rå mad.
 
3. Umoden frugt.
De fleste har ikke ikke lært hvornår frugt er rigtigt moden. De fleste TROR dog at de ved hvornår frugt er rigtigt moden. Umoden frugt kan give bla. tandproblemer, fordøjelses problemer, dårlig optagelse / mæthedfølelse.
Guide til modenhed af frugter m. billeder

4. Forkert tandhygiene
Skyl gerne munden med vand efter et frugtmåltid. Det er vigtigt ikke at børste tænder i den halve time, der efterfølger et måltid. Det kan skade emaljen. Af samme grund er det også vigtigt at bruge en blød tandbørste, og ikke trykke hårdt når man børster.
Mht ernæring er det vigtigt at få nok grønt, gerne i blendet/ juicet form (det hjælper på optagelsen), og at få nok d- vitamin.
Man skal også huske at tænder skal bruges for at holde sig stærke, ligesom knogler. Hvis man spiser meget af sin mad som smoothies kan et 'tygge-legetøj' anbefales.
Flere råd: Tænder, frugt og rawfood -10 råd


5. For lidt tålmodighed.
At ændre sin kost så markant er en stor ting. Både mentalt, socialt, praktisk og meget andet. Man sætter sig for at slippe fødevarer/ stimulanser man måske vidste man var afhængig af, og sikker også en masse man ikke anede man var afhænging af.
Samtidigt skal man strukturere sine indkøb anderledes, skabe nye vaner, forholde sig til andres reaktioner på ens nye kost og meget andet.
For nogle tager det år at ændre deres kost, andre gør det fra dag til dag. Alle er forskellige og har forskellige udgangspunkter.
Det samme gælder for helbredsproblemer, for nogle løser de sig hurtigt, for andre tager det længere tid. Hvordan bedømmer jeg om 801010 virker for mig

6. 'Intolerance overfor frugt'.
Mange er efter kort tid på den nye kost overbeviste om, at de har en intolerance overfor frugt. Det handler dog som oftest om, at den måde de spiser på, giver dem symptomer som oppustethed, mavepine el lign.
Det kan for det meste løses relativt nemt: Læs om frugt og maven her..

Bekymringer ift at spise store mængder søde frugter kan også være et issue, for inspiration ; Blodsukker, frugt og rawfood

7. Man vil 'omvende' familie, venner og kolleger til denne nye livsstil.
Som ny på denne kost kan man være meget begejstret over de ting man oplever; bedre humør, bedre helbred osv. Det er naturligt gerne at ville dele det med dem man omgåes.
Intentionen er god, men de fleste opfatter det nemt som et angreb på deres nuværende kost, og kan reagere negativt.
Så afhængigt af ens omgangskreds, kan det være en god ide ikke uopfordret at fortælle andre om ens kost, blot svare venligt hvis folk selv spørger af nysgerrighed.
Flere råd om sociale situationer
Det kan i forvejen kræve lidt omstilling at finde ud af hvordan vil spise når man er hos venner og familie, især kan det være vigtigt at få andre til at føle sig tilpas med ens nye kost.
Lær tips er andre, så tingene glider nemt og man ikke føler sig som en fra det ydre rum, bare fordi man spiser anderledes.


8. 'Alt eller intet' -mentalitet.
Det kan være nemt at falde i alt eller intet -fælden. Enten vil man være 100% rawfooder her og nu, eller også føler man at det kan være ligemeget.
Det kan gælde både generelt, at man føler man skal kunne betegne sig selv som 'rawfooder', og det kun hvis man levet absolut 100% af rå mad og aldrig spiser noget kogt mad.
Det kan også gælde i hverdagen, at hvis man spiser noget som ikke var en del af ens plan, så kaster man det hele over bord og fortsætter længe i det spor fordi man alligevel har 'fejlet'.
Men det er de færreste, der lever 100% af rå mad, altid og hele tiden, alle årets dage.
Selvfølgelig får man kun 100% af de resultater rå mad kan give en, hvis man spiser 100% rå mad. Det er absolut et mål med gevinster.
Men det er ikke sikkert at det er der man er på nuværende tidspunkt, eller at det er ens mål.
Vil du gerne leve sundere, men ikke som 100% rawfooder -5 enkle råd

9. Mangler strategier for cravings.

Hvis man ønsker at leve af 100% rå mad, så kan det være en stor hjælp at finde nogle strategier der kan hjælpe imod cravings.
At kogt mad er afhængighedsskabende, opdager man når man ikke længere spiser det. Især stimulanser som salt, koffein, og stærke krydderier kan være
svære at slippe. Den absolut vigigste ting er at være mæt. For på lavt blodsukker har man ikke meget gavn af beslutsomhed eller viljestyrke. Så god planlægning af måltider, kan være mere værd end en jernvilje.
Derudover kan det være en god ide, at have alternativer til det man gerne vil undgå at spise. Fx kan man lave rå sushi, rå krydrede grøntsagsretter, 'salt' af tørrede grøntsager -eller hvad der kan fungere som erstatning for lige det man har cravings efter.
Hvis ens cravings råber højt kogt mad, kan fedtfattige veganske retter være et godt bud på kogt mad som ikke slår en helt ud af kurs.

10. Holder igen med at spørge andre til råds.
Som beskrevet i de her ti punkter, så er der meget nyt at forholde sig til. Mange ting, som man ikke har en chance for at vide på forhånd. Fx kan det virkelig anbefales at skrive et indlæg hvor man beskriver hvad man spiser på en typisk dag, når man starter på sin nye kost. Så bliver det så meget nemmere for andre at hjælpe en til at undgå de mest typiske bgynderfejl.
Men mange er nervøse for at stille spørgsmål, pga. af frygten for at stille 'dumme spørgsmål'.
Men hvordan kan det være dumme spørgsmål, når alt er nyt?
 
Det er også nemt at tro, at dem der har været længere på kosten en end selv, bare ved det hele, og aldrig får problemer med at falde tilbage til ens gamle kost. Mange videoer på youtube giver et indtryk af at mennesker der spiser rå mad bliver supermennesker, perfekte og ja, nærmest kan flyve ;)

Sådan er det ikke, ingen er perfekte og alle kan have den slags problemer -og alle kan have brug for at stille spørgsmål eller få opbakning.
Faktisk kommer mange mennesker til denne livsstil netop fordi de virkelig har brug for hjælp.

Skrevet af Cecillia Malou
23/9 2011 

Indlægget er ment som inspiration, ikke som erstatning for lægelige råd.

copyright © rawfood danmark

Er rawfood en fornuftig kost?

Hvis man vil skifte til en helt ny slags kost, kan være fornuftig at se på andre for at bedømme, om det man giver sig ud i er holdbart i længden.

Ofte taler billeder højere end ord og teorier, så her er nogle billeder af folk der har levet af rå mad i en længere periode.



 Rozalind er 52 år, og har levet af -og undervist i - rå mad og sund livsstil i over halvdelen af hende liv. Hendes datter har levet hele sit liv på rå mad. Et af Rozalinds foredrag






Torder 66 år, og har levet af frisk frugt og grønt siden 84' og har ikke haft en sygedag siden.
Mere om Tord:






 

Richarder 50 år, og startede på rå mad (811) i 2007. Han løber, løfter vægte, passer sin gård og arbejder.
Mere om Richard




Todd er 48 år, og har levet af rå vegansk mad i 15 år, og 811 i 7 år. Han cykler, spiller volleyball, løfter lidt vægte ind i mellem, løber på rulleskøjter mm.


Sam er læge, der abejder med at rådgive andre om rå mad, og holder foredrag om hans kost og livsstil.
Han har spist rå mad (811) i 12 år. Han dyrker yoga, vægttræning, og og træning med egenvægt. www.drsampt.com 

                                                                                                                           
Douglas er 59 år på billedet, og har levet af 811 i over 20 år. Doug's side: www.foodnsport.com


Petr, 37 år, levet af rå mad siden 2001. Arrangerer bla. www.freshfoodfestival.com
 


Anne er 45 år, og har været på 811 i over 20 år. Hendes søn har været på kosten hele sit liv.  Forfatter til 'Fruitarianism the path to paradise'. www.fruitgod.com


Flere langtids -rawfoodereDarlene  Debbie  Dr. Stefania -Se hele serien HER

 

 

Hvordan bedømmer jeg, om 80/10/10 virker for mig?

Når man prøver noget nyt med håb om at opleve forskelle og forbedringer, er det helt naturligt at man hurtigt begynder at søge efter disse forskelle og forbedringer. Når vi begynder at spise anderledes, er det oftest med forhåbningen om at det vil gavne os på den ene eller den anden måde. Nogle beslutter at forsøge sig med 80/10/10 fordi de har en sygdom eller en lidelse, måske oven i købet en alvorlig en af slagsen. Andre vil bare gerne undersøge, om en ændret kost kan give dem fordele, som de ikke havde på deres gamle kost.



Uanset hvad den oprindelige motivation er for at prøve 80/10/10, er det fælles for os alle, at vi gerne ser forbedringer - og gerne hurtigt! Synlige forbedringer bekræfter os i at vi er på rette vej og motiverer os til at fortsætte. Omvendt er fraværet af forbedringer (eller måske oven i købet forværringer) demotiverende, og man kan ske at miste gejsten, eller måske blive bange for det ukendte, hvis man ikke har gjort sig klart hvordan kroppen fungerer.

Det er generelt ofte svært for mennesker at se tingene i et større perspektiv. Vi oplever for det meste tingene som direkte årsag-virkning effekter. Hvis jeg bestemmer mig for at leve af bananer en hel dag, og så i løbet af dagen oplever hovedpine, vrøvl med maven og måske andre ubehagelige symptomer, som ikke plejede at være der, er det meget naturligt at tænke, det må være bananernes skyld. Ligesådan hvis jeg bestemmer mig for at leve af bananer i nogle dage for at se, om 80/10/10 kan hjælpe mig af med min forstoppelse, og jeg ikke oplever nogen forbedring, er det meget naturligt at tænke, at 80/10/10 ikke har nogen virkning.

Et klassisk eksempel er citrusfrugter og halsbrand; jeg spiser et antal syrlige frugter og  bagefter får jeg halsbrand. Hvad tænker jeg umiddelbart? At citrusfrugterne har givet mig halsbrand selvfølgelig! Men hvad jeg er nødt til at vide her er, at citrusfrugter i sig selv ikke forårsager halsbrand. Det kan de derimod gøre, hvis maven forinden er fyldt med ufordøjet fedt fra dagen før (eller andre tungt-fordøjelige fødevarer for den sags skyld). Det er for så vidt hverken citrusfrugterne eller fedtet, som har givet mig halsbrand, men den dårlige kombination. I dette tilfælde ville jeg så vælge fedtet fra og spise citrusfrugterne, fordi citrusfrugterne er nødvendige for mig, fedtet er ikke.

Hvad man her bør lægge mærke til er, at det er strengt nødvendigt, at jeg ser tingene i et større perspektiv, for at jeg kan drage nogen meningsfuld konklusion af mine oplevelser. Ellers kunne jeg blive ved med at gå rundt og tro, at jeg ikke kan tåle citrusfrugter (hvilket ville være en stor skam!).

Vi har det svært med at ting tager tid inden vi kan se de tydelige resultater. Vi har det også svært med at vi muligvis først ser de egentlige resultater, når vi dedikerer os selv fuldt ud til løsningen på vores problemer. Det er let at indtage den følgende logiske position: Når jeg spiser usundt, får jeg det dårligt. Når jeg spiser sundt, får jeg det godt. Derfor må jeg få det bedre, jo sundere jeg spiser. Dette vil sikkert ofte være tilfældet, men man skal bestemt ikke regne med det! Man kan sagtens komme fra at spise en typisk dansk (i mine øjne usund) kost og have forskellige ubehagelige symptomer herpå, og så gå over til at inkorporere mere frugt og grønt i sin kost, med forhåbning om at få det bedre, uden at man rent faktisk får det bedre.

Nogle gange kan det være nødvendigt, at man fuldstændigt afstår fra de skadelige fødevarer,   inden man mærker en reel forskel. Dette skyldes at man ikke kan tage hverken antallet eller graden af symptomer som et mål for hvor usundt man spiser. Og den anden vej rundt; det, at man spiser mere eller mindre usundt, bevirker ikke nødvendigvis at antallet eller graden af symptomer stiger og falder proportionelt hermed.

Symptomerne er ikke det egentlige problem, men blot problemets ansigt. Hvis det andet var tilfældet, skulle der jo f.eks. begynde at blive dannet en lillebitte kræfttumor i tarmen, hvis vi spiser lidt kød, en større hvis vi spiser mere kød, og en kæmpestor tumor hvis vi spiser meget kød. Men sådan er det ikke. Kroppen forsøger hele tiden at håndtere alle de giftstoffer, vi fylder den med. Hvis vi vælger at antage, at kroppen har en vilje, kan man sige at kroppen vil at den skal være symptomfri så længe som muligt. Nogle mennesker kan spise rigtig dårligt hele deres liv umiddelbart uden at opleve symptomer. Andre mennesker kan blive syge selvom de har levet sundere end de fleste.

Kroppen bliver selvfølgelig mere velfungerende jo sundere vi spiser. Men det betyder ikke at symptomer nødvendigvis bliver mindre jo sundere vi spiser. Man kunne ønske at det hang sådan sammen – for så ville de fleste mennesker garanteret være langt mere motiverede for at leve sundt – men naturen er ikke perfekt i den forstand, men gør det ”kun” så godt, som den kan. Vi skal huske på at naturen for så vidt slet ikke er gearet til, at man overhovedet kan leve i uoverensstemmelse med de naturlige principper. Mennesket er det første dyr nogensinde, som har ”formået” at fjerne sig selv fra sine naturlige omstændigheder.

Hovedessensen af dette er, at man i nogle tilfælde er nødt til at tage den helt ud, før man kan svare på om det egentlig hjælper på et konkret problem. Det kan f.eks. være at jeg har problemer med fordøjelsen. Måske vælger jeg at følge 80/10/10 programmet fuldstændigt, dvs. kun friske, modne, hele frugter og grøntsager og intet andet, bortset fra at jeg stadig tilsætter salt til min mad fordi jeg ”ikke kan undvære det”. Selvom jeg har lagt hele min kost om til 80/10/10, kan saltet alene sagtens tænkes at forårsage, at jeg ikke ser nogen bedring af mit problem. Her kunne jeg let fristes til at tænke, at når jeg nu har lagt 98% af min kost om, så kan det da ikke passe at det, at jeg lige mangler de sidste 2%, kan være skyld i, at jeg ikke ser den mindste bedring af mit problem. Men det er lige præcis hvad det kan! Symptomer tiltager og aftager ikke proportionelt, men snarere i "kvantespring".

Man kan sige lidt kækt, at hvis du ikke følger 80/10/10 – hvilket vil sige at følge programmet fuldstændigt og uden undtagelser – så kan du heller ikke regne med at se de resultater, som 80/10/10 gerne skulle give dig. Og selvom du følger 80/10/10 til punkt og prikke, kan du stadig ikke være sikker på at se de ønskede resultater i løbet af den første uge, eller måned for den sags skyld.

Naturen arbejder langsomt men sikkert. Der er ingen der har sagt at det er let at holde motivationen, især ikke når alting er gennemsyret af vores moderne resultatorienterede mentalitet. Men 80/10/10 er livsstilen, som indordner sig vores biologiske design som art, og du kan derfor være helt sikker på, at du ved at følge 80/10/10 giver din krop de absolut optimale betingelser for at helbrede sig selv og holde sig stærk og sund, hvilket gerne skulle give sig udslag i, at du oplever en helbredelse af (eller i hvert fald en bedring af) dine symptomer - med tiden. For nogle går det hurtigt, for andre går det langsomt, kun en ting er sikker; hvis du aldrig prøver det fuldt ud, skal du ikke regne med at opnå de fordele, som en 100% 80/10/10 kan give dig.

PS. Hermed skal ikke forstås, at det nødvendigvis er alt eller intet. Jeg vil selvfølgelig anbefale alle, at følge en 100% 80/10/10 kost, fordi det er den absolut sundeste kost, der findes for mennesker. Men det er selvfølgelig til hver en tid bedre at en del af ens kost består af frugt og grønt, end at det slet ikke er en del af kosten. Men vent med at bedømme 80/10/10's fulde potentiale, før du har givet det en chance i praksis :)


Skrevet af Tor Brandt
24/10 2011

lørdag den 2. juni 2012

Giv din krop grund til at stole på dig; Start kroppens egen detox/healingsproces

Giv din krop grund til at stole på dig.

Prøv at tænke tilbage til det øjeblik du blev undfagnet. Nej ok, dagen efter er nok mere behageligt !
Men prøv så at tænke fremad gennem dit liv, et år af gangen. Tænk på om din krop i løbet af de år har haft grund til at opbygge tillid til at dens behov blev dækket ?



 -Fik den den naturlige mad den er skabt til, og ikke andet?

-Var den fri for tilsætningsstoffer, pesticider, luftforurening, tobaksrøg osv?

-Fik den dyb, naturlig og tiltstrækkelig søvn?

-Var den fri for vedvarende stress og overvældende oplevelser?

For nogle kan det være deprimerende at tænke på, hvis betingelserne har været meget dårlige. Men bare rolig, der er en pointe med det.



Turbo terapi

Den sammenligning der kommer nu, virker måske lidt speciel. Men prøv at give det en chance.

Forestil dig nu, at du har besluttet dig for at starte i psykoterapi, fordi du har oplevet mange svigt i dit liv og ikke har fået dine basale behov opfyldt. Basale behov som respekt, god kontakt med andre, kærlighed og tilregnelighed.


                                              
Det har gjort at du nu mistrives, og holder alle dine følelser lukket inde. Det gør dig mere og mere deprimeret og ensom.

Du kommer til terapeuten, og du får knap nok lige sat dig inden hun som det første siger:
'Godt, så går du bare i gang med at tude det ud. Så får vi lige det overstået'.


Hvordan tror du at din reaktion ville være?
Ville du straks slippe alle de forsvarsværker du har bygget op igennem et helt liv, og få renset alle de gamle ting ud og hele gamle sår?

Eller ville du mene, at du have brug for i en længere periode at opbygge en tilid, opleve at blive respekteret og hørt -før det helt store gennembrud ville komme?



Sind og krop er ikke så forskellige

Prøv så at forestille dig at det var din krop der havde brug for terapi, og du er terapeuten.
Hvis du ser sådan på det, ville du så have forståelse for, at din krop behøver tid?

At den behøver at opleve stabilitet og en sikkerhed for at få opfyldt basale behov i en god periode, inden den begynder på det helt store renovations og udrensningsarbejde?

Det virker måske underligt at se kroppen som et selvstændigt væsen, eller sammenligne den med sindet. Men det er på mange måde en organisme med sin egen indbyggede logik, forsvarsmekanismer og strategier. Som vores hjerner ikke har meget kontrol over eller magt over.



Hvad vinder kroppens tillid?

Hvis du stadig er med mig :) -Hvad kan du så gøre for at opbygge den tillid?
Der er 4 basale ting, som er et godt grundlag.

Sukker -Sørg for at din krop altid får alt det sukker/kulhydrat den behover. Hvis du ikke har mulighed for at spise dig helt mæt i frugt, så fyld op med kartofler, ris osv.

Søvn -Sørg for at din krop altid får al den hvile og søvn den har brug for.

Stress -Sørg så vidt muligt for at du renser dit liv for stress og drænende situationer. Få nok hvile og søvn.

Vand -Sørg for altid at være velhydreret. Drik fx en liter vand fra du står op til du har spist din morgenmad. Drik i løbet af dagen, så du tisser mellem 8 og 12 gange i døgnet.


Men husk, at det ganske sikkert ikke er muligt at gøre de ting perfekt. Så stress ikke over at det ikke altid lykkes 100%, men se på hvor du har forbedret din livsstil -og bliv ved med at forbedre :)
Husk at det kræver tid, disse behov skal opfyldes så stabilt som muligt i en længere periode.


Automatisk proces

Når kroppen først beynder at mærke at der er et stabilt grundlag for dens eksistens, så vil den begynde at slippe forsvarsværkerne og nødmekanismerne. Den vil langsomt begynde at vende ressourcerne imod heling og udrensning.



Så den heling og udrensning som så mange jagter med 'her og nu -kure', mirakel super pulvere og intense terapier, den vil komme automatisk.
Måske kraftigere og grundigere end du lige havde set komme!

Måske oplever du at få diarre, opkastninger, dårlig luft fra hud, urin eller dårlig ånde.
Måske bliver du meget træt, og får influenza-agtige symptomer.

Måske mister du appetitten, og spiser meget lidt, eller slet ikke noget i en periode.
(Hvilket i mine øjne er noget helt andet end end planlagt/påtvunget vandfaste)
Det kan måske føles som noget af en rutchebanetur, og igen vigtigt at holde fast i at arbejde MED processen;
Så er det igen med at give kroppen de betingelser den har brug for. Hvile, masser af vand og let fordøjelig mad, evt juice.


Den tålmodige terapeut

Mange har et mindset omkring det at starte på en ny kost, der ligner den som 'turboterapeuten' har:

Nu har JEG besluttet at denne her proces går i gang, og jeg har tid i denne uge, så værsgo at komme i gang.
Derfor oplever de sandsynligvis aldrig den grundige og holdbare healingsproces som kroppen er i stand til på egen hånd. Medmindre de lægger kursen om, og bliver en tålmodige terapeut :)

Kroppen ØNSKER denne proces, den ønsker at helbrede sygdom hvis du har det, den ønsker det hele gamle infektioner og udrense din krop for gamle affaldsstoffer.


Så du behøver ikke tvinge den! Men du behøver at vinde dens tillid!


Indlægget er ment som en inspiration, ikke som erstatning for lægelige råd .
copyright © rawfood danmark