Søvn - 5 gode råd (2. del)

1. del finder du her: http://rawfooddanmark.blogspot.com/2012/05/den-skjulte-helbreder.html


Hvorfor kan nogle føle ubehag ved at køle ned og falde til ro?


Man behøver ikke have stress problemer eller andre særlige følelsesmæssige problemer, for at føle ubehag ved at geare ned og slappe af. Det kan ganske enkelt være fordi det er blevet så vant en måde at være til på, at alt andet føles uvant og dermed ubehageligt.



Det kan også give rum og plads til tanker og følelser man har 'hobet op', fordi man ikke har slappet af længe. Meget banalt sagt, så kan man jo mærke hvordan man har det både fysisk og psykisk når man slapper af.



For nogle kan stress kan også i mere eller mindre grad have præg af afhængighed. Når man er stresset udskiller man adrenalin og en masse andre stress hormoner, ligesom hvis man indtager kaffe koffein eller andre irritanter. Stress kan have samme effekt på følelser og tanker som 'rigtige' stimulanser.



At køre i 'adrenalin gear' gør at kroppen i en eller anden grad kører på overlevelses gear, og der falder man ikke ned og mærker sine følelser eller krop til fulde. Man kan ikke begge dele på een gang.

Nervesystemet er nemlig indrettet sådan, at det stort set er enten eller.

Ligesom du heller ikke kører 200 km i timen i din bil, og samtidig tjekker olien, tjekker den for rust osv., så har kroppen også indrettet sig fornuftigt på det punkt.

Når du er stresset eller på farten, så restituere du ikke, udrenser ikke, du bearbejder ikke oplevelser eller følelser osv.

Det at hele tiden være på vej til et nyt sted mentalt eller fysisk, kan bevidst eller ubevidst blive en teknik til at holde sine følelser og tanker på afstand. Det kan også ske ved generelt at køre sig selv for hårdt, se mange voldelige /uhyggelige film der kører stressniveauet op, tage meget del i konflikter, dramaer -dvs alt hvad der kører adrenalin-niveauet op.



Det er de færreste af os, der kan sige at vi ikke har en eller anden grad af stress i vores liv, og måske kører for hårdt på. Så derfor kan det være en idé at have  nogle tricks til at kunne falde ned.

Bekymringer og tankespind

Hvis du føler ubehag ved at falde til ro om aftenen, så kan det være en ide at forhandle lidt med din hjerne.

Bekymringer og tanker der kører i ring er jo egentlig blot en beskyttelsesmekanisme, din hjernes forsøg på at gøre dig opmærksom på ting der kan 'gå galt'.


Et trick kan være at love din hjerne, at hvis den minder dig om alle bekymringerne når solen står op, så vil du bekymre dig rigtigt intenst om det der.

Det er ganske enkelt vores ur-instinkter for overlevelse, som har svært ved at finde ud af hvor faren er i det moderne liv. Det er simplere at skulle overskue en overlevelses-plan for en sabeltiger eller hvor man skal samle mad, end det er at overskue de ting man kan føle som en trussel i den moderne verden.

Så din beskyttelsesmekanisme skal have lidt hjælp til at forstå, at lige nu er det vigtigste for at dit liv og velfærd, at du får noget ro og søvn.




Jamen, så bliver jeg jo kedelig -og doven !


Den første forhindring for at give dig selv lov til at hvile og sove, er måske at du synes det lyder frygteligt kedeligt !

Men hvor sjovt er det at leve hver en time i dit liv uden at være fuldt opladet?
Ligesom en mobil telefon der aldrig bliver fuldt opladet, så vil din krop og dit sind aldrig kunne fungere optimalt.

Så hvis du vælger at bruge de sidste timer på dagen i et roligt tempo og gå lidt tidligere i seng, og til gengæld får et bedre humør, en skarpere hjerne og bedre helbred -er det så ikke et ok bytte?

Måske har du fået ind med modermælken, at man er 'DOVEN' hvis man sover meget, eller hvis man hviler sig når man er træt. Hvis du kan nikke genkendende til det, så prøv at se på om du egentlig synes det er en læresætning du vil slæbe med dig videre i livet.

Er det dovent at sove eller slappe af i 12 timer i døgnet hvis det er det vores fysiologi er indrettet til? Det gør vores nærmeste slægtninge i dyreriget.

Hvor meget får du?

Hvis du har kæledyr, så læg meget til hvor stor en del af dagen de bare ligger og slapper af og hygger sig eller sover.

Måske har du også hørt andre sige at 'hvis man sover for meget, så bliver man bare mere træt'.
Her kan jeg så afsløre at det ikke handler om at søvn gør en mere træt, men at kroppen prøver at indhente al den forsømte søvn og hvile når den endelig får chancen.
Så den siger 'DÉT havde jeg virkelig meget brug for -og mere af det tak!'


Ligesom du ikke kan tisse for meget, kan du heller ikke sove for meget!!

Så hvis du hele tiden synes du har travlt og ikke har tid til og mulighed for at slappe af, så er det måske relevant at spørge dig selv hvad det er du skal nå?
Spørg dig selv hvad der er tilbage af reelle pligter når du har dækket de helt basale ting som søvn, mad og at tjene penge.






Du kan også spørge dig selv 'Ok, jeg har ikke tid til at sove -men har jeg tid til at være syg'?



Hvad med det sociale?


En anden ting der kan forhindre dig i overhovedet at tænke tanken, er måske det sociale. Man fremstår måske ikke som den vildeste festabe, hvis man går hjem fra en middag eller andet socialt som den første.

 


Men hvor vigtigt er det i forhold til dit liv og helbred?
Hvem har sagt at det død og pine skal være sent på aftenen, når man skal hygge sig eller have det sjovt ?

Hvorfor ikke hellere gøre din dags-energi mere effektiv, fuld af overskud og overblik. Så vil du måske føle dig så tilfreds med dit liv, at du ikke føle dig snydt ved at undlade at gå i byen hver weekend !

Du har måske andre, mere praktiske grunde, der gør det besværligt at få mere søvn eller hvile.


Måske har du en travl hverdag, uregelmæssige arbejdstider, familie og børn, eller andet der gør at din døgnrytmte ikke sådan lige er til at rykke rundt på. Men måske er der alligevel muligheder for forbedringer, hvis du tænker lidt kreativt.



Det var en del snak om søvnmekanismer, tips til at falde til ro om aftenen og modstand vi kan have imod at slappe af og sove.


Så hvis du gerne vil give din krop og dit sind mere søvn og mulighed for at restituere -
Hvis du synes det er ok at slukke for din indre satellit om aftenen -
Og hvis du vil tillade dig at have ro og tid til at falde ned -
Ja, så kommer der her 5 råd:



5 gode råd

 
1. Du behøver ikke sove
Husk at det kan tage noget tid at omstille kroppen til at kunne sove mere. Så start med blot at geare ned, lægge dig i sengen lidt tidligere og bare slap af. Desuden er afslapning også værdifuld, og giver en bedre søvn.



2. Sluk lyset! Skru ned for verden!
Rolig musik, lydbøger, rolig snak -alt sammen rigtigt godt lige før sengetid. At læse stimulerer faktisk hjernen til at være vågen, så er ikke det smarteste lige før sengetid. Dog bedre end tv og computer :)
Søvnbriller er som nævnt en en god løsning på lys-problemet.




3. Sluk hjernen!
Udskyd alle tanker om pligter, planlægning, dårlig samvittighed. Tiden inden du skal sove er din helt egen 'hellige' tid, hvor verden må klare sig selv.



4. Sluk for kommunikation
Sluk din mobil tlf, eller andet som holder dig i 'klar til action' gear -mere end du måske lige mærker. Hvis du har brug for at nogen skal kunne nå dig i nødstilfælde aften/nat, så kan du evt købe en billig tlf kun til det.



5. Kulhydrater
Sørg for at få tilstrækkeligt med kulhydrater i løbet af dagen. Din hjerne vil holde dig vågen for at du kan 'gå ud og finde mere mad', hvis den ikke har fået nok brændstof.





Disse enkle råd kan hjælpe os til en dybere og mere sund søvn. Det kan hjælpe os til at falde i søvn fordi vi falder til ro, og hormonproduktionen giver signaler til det. Ikke fordi vi er så udbrændte at batteriet går ud !

Prøv et liv på din krops egen overskudsenergi. Ikke energi fra kaffe, stress, eller overvældende stimuli som presser energi ud af din krop der ikke er der!

Hvis du er syg vil det speede din healingsproces op.

Hvis du er rask vil det forbedre din livskvalitet.

Hvis du træner vil det forbedre din restitution og dine resultater.

SOV GODT! :)

Skal vi spise som aberne? - En anatomisk oversigt

”Vi stammer fra aberne” - Det har vi ofte fået at vide af videnskaben. Der er også visse ting der kunne tyde på, at mennesket på et tidspunkt er udvandret fra junglen. Mange af os bor nu andre steder på jorden, hvor vi har fået sværere ved at få opfyldt vores basale behov.

Alene det, at de fleste mennesker der bor i nordlige lande, som Danmark, er i underskud af d-vitamin, burde give os en fornemmelse af, at dette ikke er det bedste sted for os at trives.

Men det er ikke kun nordens vind og vejr der har svært ved at leve op til vores behov. Vi har ikke længere let adgang til den kost som et tropisk klima stiller til rådighed. Vi kan her i Danmark ikke gå ud i vores baghave og dyrke størstedelen af vores mad selv.

Det er, især pga. øget opmærksomhed på miljø, CO2 og klimaforandringer, de seneste år blevet meget populært at købe og spise lokalt. Problemet er blot det, at man på den måde tvinger sig selv endnu længere væk fra menneskets oprindelige kost, hvis man går ud fra at vi stammer fra junglen.

Fodrer man en abe i Zoologisk have med lokale fødevarer? Eller får aben den kost den skal have for at kunne trives?

Det er lidt interessant, at netop pga. menneskets nære slægtskab med bl.a. chimpanser, har disse tidligere været meget benyttet af medicinal industrien.

Men, hvis man kan bruge menneskeaber til forsøg for at finde frem til medicin der kan kurere sygdomme som mennesker får - burde man så ikke først og fremmest se på abernes optimale levestandard og se om det kunne være noget af grunden til at de aldrig bliver syge i naturen?

Nedenstående tabel er taget fra Anne Osbornes bog ”Fruitarianism: The Path to Paradise.

Anne Osborne har lavet tabellen udfra Gustav Schlickeysens bog ”Fruit and Bread” fra 1877.

Tabellen er lavet for at give et overblik over anatomiske fællestræk mellem antropoide aber og mennesker og anatomiske forskelligheder fra andre dyrearter. Hvis du vil se den oprindelige tabel på engelsk, klik her.


For at se tabellen i stor udgave, klik på billedet én gang, og når kommer i et nyt vindue, så klik igen for at forstørre billedet.

Kommentarer til tabellen:

- I skemaet står, at tarm kanalen er 12 gange kropslængden - det skal forstås som længden af overkroppen, ikke højden fra top til tå.

- Antropoid betyder Menneskelignende

- For mere info om forskellige typer moderkager klik her

"Jamen, betyder det så at mennesker og aber er helt ens"? 

Selvom vi har mange fællestræk med Gorillaer og andre menneske-aber, så er der samtidig mange forskelle. Også i fordøjelsessystemet, som set på billedet nedenfor.




Som man kan se har mennesker generelt en længere tyndtarm (Small Intestine) og en kortere tyktarm (Colon) end aber har.
Uden at være ekspert i anatomi, så betyder dette (så vidt jeg har forstået) at aber er bedre til at fordøje mere "grove" fødevarer, mens mennesker er bedre til de mere letfordøjelige fødevarer.

Nogle forskere bruger dette til at argumentere for, at mennesker har udviklet sig til at spise kogt mad og "for-fordøjet" mad, da dette er lettere for mennesker at fordøje end f.eks. råt kød eller rå kartofler.

Men hvad er den lettest fordøjelige fødevare mennesket kender til?

- Frugt!

Derudover kan man se, at blindtarmen (Cecum) er længere hos Chimpanser og Gorillaer. Blindtarmen (som ofte forveksles med blindtarms-vedhænget) bruges bl.a. til at nedbryde cellulose, som findes i store mængder i de førnævnte mere "grove fødevarer" (græs, halm, bark, umoden frugt, visse typer bladgrønt og grøntsager, osv.) som også i nogle tilfælde indgår i menneskeabe-kost.

Nogle bruger forskellen i blindtarmen som argument for, at mennesket er udviklet til at spise kød, fordi kød ikke indeholder cellulose.
Dette er dog efter min mening et ugyldigt argument, eftersom mennesker jo så til gengæld ikke har andre bemærkelsesværdige anatomiske ligheder med kødspisere, som f.eks. den meget stærke saltsyre i mavesækken som bruges til fordøjelsen af kød  (se skema i indlægget).





Som man ser her, består halvdelen af Chimpansens kost af frugt. Resten er grønt, blomster, marv og bark fra træer, frø og en lille smule insekter.
80/10/10's anbefalinger til det optimale valg og den optimale fordeling af fødevarer til mennesker ligner til forveksling.
Dog anbefaler 80/10/10 ingen grøntsager eller typer af bladgrønt med højt cellulose indhold (eller insekter for den sags skyld). Og mængden af frugt på 80/10/10 fylder langt mere, både kaloriemæssigt og volumen mæssigt.


Min konklusion:
Forskellene på mennesker og menneske-aber har en vis betydning i forhold til optimal kost.
Den åbenlyse forskel er, i min optik, at menneske-aber er bedre rustet til at spise en mere "grov" kost end mennesker er. Dog stadig bestående primært af frugt.
Mennesker er bedst rustet til en mere letfordøjelig kost, størstedelen bestående af frugt, suppleret af letfordøjelige grøntsager og bladgrønt.


Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om hvad de forskellige menneske-aber spiser, så læs videre her: Hvad spiser vores nærmeste "slægtninge"?

copyright © rawfood danmark

God Citatskik - Klik her

Indlægget er ment som inspiration, ikke som erstatning for lægelige råd.

Søvn - Den skjulte helbreder (1.del)

Vi handlings-elskende mennesker


Når vi har et problem, så vil vi typisk gerne GØRE NOGET. Vi vil gerne lægge en plan, købe nogle produkter som kan løse vores problem, gå til en rådgiver -eller bare tænke rigtigt hårdt og længe over vores problem.

Dette gælder også når det kommer til vores sundhed og velvære.

At 'gøre ingenting' tiltaler de færreste, man vil gerne føle en form for kontrol og fremdrift. Man vil måske gerne vise at man har kontrol over sit liv, sin krop og sin fremtid.



Det er også ret moderne.

Hvad der ikke er så trendy, er at slappe og og sove.
For der gør man jo absolut ingenting.
De fleste har meget svært ved at forestille sig, at noget så passivt ville kunne være ekstremt virksomt for deres livskvalitet og helbred.

Men hvad nu hvis vi forestillede os, at det var noget af det mest effektive du kunne gøre for dit helbred og din fremtid?

Hvad nu hvis dette kan gøre ligeså meget for dig, eller ganske givet MERE, end en  kostændring ?

Hvad hvis vi legede at det kunne forbedre din fordøjelse, dine tænder, dit hår, din hud, dit humør, dit velvære  -ja, at den liste er uendelig?




HVAD NU HVIS det var rigtigt?




Hvordan kan jeg udrette så meget ved at gøre ingenting!?

Når vi sover lave kroppen mirakler. Den arbejder over hele fronten; den regulerer dine hormoner, din vægt, regenerer din hud, dine binyrer, den reparerer organer og væv, udrenser, din nerveenergi bliver restitueret.

Søvn er AFGØRENDE for fordøjelsen, og for at vi kan optage den mad vi spiser. Mange går virkelig meget op i at spise den helt rigtige kost, og bruger rigtigt mange penge på det. Men uden en effektiv fordøjelse, så får du aldrig det fulde udbytte af din mad.

Søvn oplader dit indre batteri, nemlig din nerveenergi. Nerveenergi er ligesom batteriet på en bil, og vores mad er som benzinen.
Uden et ordentligt opladet batteri kommer vi ingen vegne! Forestil dig hvis du altid kun opladede din mobiltelefon halvt, eller på for lav strømforsyning. Den ville aldrig være den optimale telefon, uanset hvor mange penge du sætter ind på den eller hvor dyr den har været.



På det helt, helt basale plan er nervesystemets opgave at sende signaler fra én celle til en anden. Med andre ord er nok nerveenergi grundlaget for hele kroppens kommunikationssystem.
Læs mere om nervesystemets altomfattende funktioner her: Nervesystemet

Søvn er også afgørende for produktionen af Human Growth Hormone. Tjek her hvor vigtigt et hormon det er:  Human Growth Hormone



Vores liv og verden

Hele vores kultur er indrettet efter et mindre søvnbehov og en skæv døgnrytme ift vores naturlige behov. Ikke mindst er den også så fuld af stimulanser, at vores nervesystem er gearet op til et niveau, hvor det kan være svært at falde ned igen.

Ligesom jetlag forstyrrer det den indre døgnrytme -så man kan sige at vi allesammen går rundt med kronisk jetlag!

Hvorfor synes stort set alle ellers at det er frygteligt at skulle tidligt op om morgenen? På det tidspunkt som ellers ville være naturligt for os at vågne.




Vi modtager ekstremt mange informationer i løbet af en dag, både visuelt, socialt, mentalt og på det instinktive plan.

Tænk på aberne, vores nærmeste slægtninge, som (forhåbentlig) tilbringer hele deres dag i skoven , og er omgivet af naturens beroligende lyde og lys, kender deres omgivelser og elementer. De tilbringer hele dagen, hver dag, med deres faste flok og kendte ansigter. Måske oplever de enkelte stressende eller faretruende elementer i løbet af en dag, men kan derefter falde til ro igen.




Vores hverdag er præget af ekstremt mange informationer, mange mennesker, mange lyde, nyheder, indtryk, forandringer og overraskelser. Det sætter gang i produktionen af stresshormoner, dog uden at vi kan få afløb for dem på naturlig vis. Det er ikke så praktisk at løbe skrigende fra bankrådgiveren hvis han stresser os, eller angribe en bil der var tæt på at køre os ned.

Dyrene i skoven får afløb for deres stresshormon når de kæmper eller løber fra faren. Det er svært for os, da det meste af det stress vi oplever ikke kalder på hverken flugt eller kamp.



Dyr trækker sig instinktivt tilbage og  hviler sig / sover hvis de føler sig utilpas eller er trætte -indtil de er klar igen. Ingen sunde dyr kører frivilligt sig selv til de er totalt udmattede og ender med at køre på reserverne.


Er vi er så optaget af alt det vi mener vi skal nå, at vi ofte overser tegnene på at vi behøver hvile? Kan det være svært for os faktisk at mærke hvornår vi har brug for hvile, fordi vi ikke er vant til at være opmærksomme på det?

Har du prøvet at komme på ferie, eller et sted uden forpligtelser, larm og uro og opdage at du bare havde lyst til at sove og sove og....sove?  Eller måske et sted hvor dagen var overskuelig og enkel, der gav dig en følelse af at din puls faldt til et lavere og mere behageligt niveau ?




Det lyder nok ikke så tillokkende at skulle blive bevidst om disse ting, for det passer jo sjældent ind i en travl hverdag eller det at bo i et travlt samfund. Hvad skal man bruge det til, når man ikke lige kan ændre verden!?


Medmindre man er parat til at flytte her og nu, kan vi ikke lige med ét ændre hvor vi bor, og hvordan vores verden ser ud. Men vi kan hjælpe os selv til at gøre det så godt som muligt under de omstændigheder vi nu engang har, og bruge nogle enkle tricks til det.

Fordi vores verden er så anderledes indrettet, og fordi vi aldrig har prøvet andet end den tilstand af  anspændthed som vi er vokset op med, kan det være svært at forestille sig at det måske ikke er optimalt for krop og sind.
Hvem af os har prøvet at vågne hver dag med fuldstændig sindsro, ro i kroppen, 100% veludhvilede og se frem til en enkel og overskuelig dag ?

Faktisk kan tanken hos mange vække en form for modvilje og modstand, det er ikke noget man umiddelbart har lyst til at beskæftige sig med.

Alligevel står en palmestrand med en hængekøje, lydene fra vandet, træerne og fuldstændig ro som et nærmest mytisk billede for de fleste i den vestlige verden på velvære, og det sted man kan længes imod.



Den naturlige døgnrytme

Vi har boet på den nordlige halvkugle i mange, mange generationer. Men vi har stadig varme på om vinteren, og må bruge tøj for ikke at fryse - med andre ord har vi ikke tilpasset os vores nuværende klima.

På samme måde ser det ikke ud til at vores behov har tilpasset sig lyset rytme her i de nordlige egne. Vi sover generelt mindre om sommeren og mere om vinteren, og forskubber generelt vores døgn så vi kommer meget senere i seng end vores indre ur er tilpasset til. Når man så lægger det elektriske lys oveni, så bliver resultatet meget nemt alt for lidt søvn samlet set, og en dårlig kvalitet af den søvn vi får.

Meget tyder på at vores døgncyklus stadig er indrettet efter vores oprindelige levested, nemlig troperne. Det vil sige, at vi stadig er bygget til at være i mørke og sove eller slappe af 12 timer i døgnet, og følge en fast døgnrytme året rundt:
Ved ækvator står solen op ved 6-tiden og går ned igen ved 6-tiden hele året rundt.

Vores døgnrytme styres af den mængde lys vores øjne tager ind - øjnene aflæser simpelthen hvilken tid på døgnet det er, og sender signal til hjernen om at udskille de hormoner der passer til det tidspunkt.








Hvad kan vi gøre ved det ?


Hvad betyder det så, hvis vi stadig er indstillede på den tropiske døgnrytme?

Det betyder at det kan hjælpe os at blive opmærksomme på, hvordan vi kan efterligne den tropiske døgnrytme så godt som muligt.

F.eks:
Begynd at geare ned efter kl 18, hvis det er muligt for dig. Gør tingene lidt langsommere, drop de action-packed udsendelser i tv om aftenen, dæmp lyset, sluk mobilen -alt hvad der får dig til at falde mere til ro.

For ligesom lyset dæmper sig naturligt hen imod aftenstid (ved 18-tiden i troperne), så har kroppen på samme måde brug for at geare langsomt ned og omstille sig. Kortisol er vores 'vågen-hormon', og bliver aktiveret ved dagslys og ved aktivitet. Fra den naturlige solnedgang er vores krop indrettet til omstille sig, og have nogle timer for kortisolen til at forlade blodet.


Lys og døgnrytmen

Måske har du oplevet at kan det være svært at sidde foran en lyskilde, og falde i søvn kort efter.
Det er bestemt heller ikke optimalt for dit helbred.





Kroppen bruger nemlig den mængde lys den modtager igennem øjnene til at afgøre hvilken tid på døgnet det er. Både lysets styrke og farvetemperatur har betydning.

Om dagen har lyset mange blålige nuancer, hen imod aften forsvinder de og erstattes af varmere toner. Når du ser ind i lejligheder udefra om aftenen og ser det blå flimerende lys fra tv skærmene, så bliver det tydeligt at det ikke kan være smart for vor naturlige rytme. Hvis man så oveni købet går med solbriller om dagen, så bliver den indre forvirring total.



Solen står højest midt på dagen, og det er et af signalerne der hjælper vores hormonsystem med at hitte rundt i døgnet.

 Så det kan være en god ide at sørge for at få godt med dagslys om dagen, især midt på dagen. Hvis du er meget inde om dagen, så kan du sætte dig tæt på et vindue, eller evt bruge en dagslyslampe i vinterhalvåret.

Husk også, at selvom dine øjne er lukkede, så trænger lyset ind, og giver signal til hjernen om at det er dag. Dermed også signal til at udskille kortisol, vores 'aktivitets/stress hormon' der gør os klar til aktivitet og bevægelse. Derfor er det en god ide at mørkelægge sig soveværelse helt, eller sove med 'sovemaske'.


'Søvnbriller' kan være en hjælp

Det kan være svært at holde styr på lys-rytmen igennem døgnet. Efter Edisons lyse ide om elektrisk lys, så er konceptet om den naturlige døgnrytme gået ret meget af fløjten! Heldigvis er der andre smarte opfindelser, som hjælper til at neutralisere den uorden vi har skabt i vores døgnrytme ;)



En af de opfindelser er søvnbriller, som du kan finde her: Søvnbriller

Hvis du tager dem på et par timer inden du skal sove, så hjælper du kroppen til at udskille de rigtige hormoner og falde til ro.
Det gør at kortisol forlader blodet og melatonin tager over. Det er nemlig også vigtigt for frigivelsen af Human Growth Hormone. Vores krop har som nævnt brug for dette hormon, for at kunne reparere og restituere i løbet af natten.

De giver alt lys en varmere tone, når du tager dem på om aftenen. Det er en effektiv løsning, fordi der skal så lidt, og så kort tids lys påvirkning til, før hormonproduktionen går i 'aktivitetsgear' igen. Lyset på badeværelset, gadelamper, standby-lys på tv, pc, lys fra mobiler osv. gør det til en nærmest umuligt opgave.
Desuden er det jo ikke muligt at undgå det kølige, kunstige lys om vinteren henimod aften.

Om vinteren kan det også være en god ide at vågne til et 'solopgangs-simulator'-vækkeur.

Du kan starte med at prøve dette gratis program:
http://stereopsis.com/flux/
Det giver samme lyseffekt på din pc skærm, så du for at få en fornemmelse for virkningen.

Programmet er især en god start, hvis du har svært ved at komme fra computerskærmen om aftenen.




2. del af blogindlægget finder du her : Søvn - 5 gode råd