Giv din krop grund til at stole på dig; Start kroppens egen detox/healingsproces

Giv din krop grund til at stole på dig.

Prøv at tænke tilbage til det øjeblik du blev undfagnet. Nej ok, dagen efter er nok mere behageligt !
Men prøv så at tænke fremad gennem dit liv, et år af gangen. Tænk på om din krop i løbet af de år har haft grund til at opbygge tillid til at dens behov blev dækket ?



 -Fik den den naturlige mad den er skabt til, og ikke andet?

-Var den fri for tilsætningsstoffer, pesticider, luftforurening, tobaksrøg osv?

-Fik den dyb, naturlig og tiltstrækkelig søvn?

-Var den fri for vedvarende stress og overvældende oplevelser?

For nogle kan det være deprimerende at tænke på, hvis betingelserne har været meget dårlige. Men bare rolig, der er en pointe med det.



Turbo terapi

Den sammenligning der kommer nu, virker måske lidt speciel. Men prøv at give det en chance.

Forestil dig nu, at du har besluttet dig for at starte i psykoterapi, fordi du har oplevet mange svigt i dit liv og ikke har fået dine basale behov opfyldt. Basale behov som respekt, god kontakt med andre, kærlighed og tilregnelighed.


                                              
Det har gjort at du nu mistrives, og holder alle dine følelser lukket inde. Det gør dig mere og mere deprimeret og ensom.

Du kommer til terapeuten, og du får knap nok lige sat dig inden hun som det første siger:
'Godt, så går du bare i gang med at tude det ud. Så får vi lige det overstået'.


Hvordan tror du at din reaktion ville være?
Ville du straks slippe alle de forsvarsværker du har bygget op igennem et helt liv, og få renset alle de gamle ting ud og hele gamle sår?

Eller ville du mene, at du have brug for i en længere periode at opbygge en tilid, opleve at blive respekteret og hørt -før det helt store gennembrud ville komme?



Sind og krop er ikke så forskellige

Prøv så at forestille dig at det var din krop der havde brug for terapi, og du er terapeuten.
Hvis du ser sådan på det, ville du så have forståelse for, at din krop behøver tid?

At den behøver at opleve stabilitet og en sikkerhed for at få opfyldt basale behov i en god periode, inden den begynder på det helt store renovations og udrensningsarbejde?

Det virker måske underligt at se kroppen som et selvstændigt væsen, eller sammenligne den med sindet. Men det er på mange måde en organisme med sin egen indbyggede logik, forsvarsmekanismer og strategier. Som vores hjerner ikke har meget kontrol over eller magt over.



Hvad vinder kroppens tillid?

Hvis du stadig er med mig :) -Hvad kan du så gøre for at opbygge den tillid?
Der er 4 basale ting, som er et godt grundlag.

Sukker -Sørg for at din krop altid får alt det sukker/kulhydrat den behover. Hvis du ikke har mulighed for at spise dig helt mæt i frugt, så fyld op med kartofler, ris osv.

Søvn -Sørg for at din krop altid får al den hvile og søvn den har brug for.

Stress -Sørg så vidt muligt for at du renser dit liv for stress og drænende situationer. Få nok hvile og søvn.

Vand -Sørg for altid at være velhydreret. Drik fx en liter vand fra du står op til du har spist din morgenmad. Drik i løbet af dagen, så du tisser mellem 8 og 12 gange i døgnet.


Men husk, at det ganske sikkert ikke er muligt at gøre de ting perfekt. Så stress ikke over at det ikke altid lykkes 100%, men se på hvor du har forbedret din livsstil -og bliv ved med at forbedre :)
Husk at det kræver tid, disse behov skal opfyldes så stabilt som muligt i en længere periode.


Automatisk proces

Når kroppen først beynder at mærke at der er et stabilt grundlag for dens eksistens, så vil den begynde at slippe forsvarsværkerne og nødmekanismerne. Den vil langsomt begynde at vende ressourcerne imod heling og udrensning.



Så den heling og udrensning som så mange jagter med 'her og nu -kure', mirakel super pulvere og intense terapier, den vil komme automatisk.
Måske kraftigere og grundigere end du lige havde set komme!

Måske oplever du at få diarre, opkastninger, dårlig luft fra hud, urin eller dårlig ånde.
Måske bliver du meget træt, og får influenza-agtige symptomer.

Måske mister du appetitten, og spiser meget lidt, eller slet ikke noget i en periode.
(Hvilket i mine øjne er noget helt andet end end planlagt/påtvunget vandfaste)
Det kan måske føles som noget af en rutchebanetur, og igen vigtigt at holde fast i at arbejde MED processen;
Så er det igen med at give kroppen de betingelser den har brug for. Hvile, masser af vand og let fordøjelig mad, evt juice.


Den tålmodige terapeut

Mange har et mindset omkring det at starte på en ny kost, der ligner den som 'turboterapeuten' har:

Nu har JEG besluttet at denne her proces går i gang, og jeg har tid i denne uge, så værsgo at komme i gang.
Derfor oplever de sandsynligvis aldrig den grundige og holdbare healingsproces som kroppen er i stand til på egen hånd. Medmindre de lægger kursen om, og bliver en tålmodige terapeut :)

Kroppen ØNSKER denne proces, den ønsker at helbrede sygdom hvis du har det, den ønsker det hele gamle infektioner og udrense din krop for gamle affaldsstoffer.


Så du behøver ikke tvinge den! Men du behøver at vinde dens tillid!

Indlægget er ment som en inspiration, ikke som erstatning for lægelige råd .

copyright © rawfood danmark

Søvn - 5 gode råd (2. del)

1. del finder du her: http://rawfooddanmark.blogspot.com/2012/05/den-skjulte-helbreder.html


Hvorfor kan nogle føle ubehag ved at køle ned og falde til ro?


Man behøver ikke have stress problemer eller andre særlige følelsesmæssige problemer, for at føle ubehag ved at geare ned og slappe af. Det kan ganske enkelt være fordi det er blevet så vant en måde at være til på, at alt andet føles uvant og dermed ubehageligt.



Det kan også give rum og plads til tanker og følelser man har 'hobet op', fordi man ikke har slappet af længe. Meget banalt sagt, så kan man jo mærke hvordan man har det både fysisk og psykisk når man slapper af.



For nogle kan stress kan også i mere eller mindre grad have præg af afhængighed. Når man er stresset udskiller man adrenalin og en masse andre stress hormoner, ligesom hvis man indtager kaffe koffein eller andre irritanter. Stress kan have samme effekt på følelser og tanker som 'rigtige' stimulanser.



At køre i 'adrenalin gear' gør at kroppen i en eller anden grad kører på overlevelses gear, og der falder man ikke ned og mærker sine følelser eller krop til fulde. Man kan ikke begge dele på een gang.

Nervesystemet er nemlig indrettet sådan, at det stort set er enten eller.

Ligesom du heller ikke kører 200 km i timen i din bil, og samtidig tjekker olien, tjekker den for rust osv., så har kroppen også indrettet sig fornuftigt på det punkt.

Når du er stresset eller på farten, så restituere du ikke, udrenser ikke, du bearbejder ikke oplevelser eller følelser osv.

Det at hele tiden være på vej til et nyt sted mentalt eller fysisk, kan bevidst eller ubevidst blive en teknik til at holde sine følelser og tanker på afstand. Det kan også ske ved generelt at køre sig selv for hårdt, se mange voldelige /uhyggelige film der kører stressniveauet op, tage meget del i konflikter, dramaer -dvs alt hvad der kører adrenalin-niveauet op.



Det er de færreste af os, der kan sige at vi ikke har en eller anden grad af stress i vores liv, og måske kører for hårdt på. Så derfor kan det være en idé at have  nogle tricks til at kunne falde ned.

Bekymringer og tankespind

Hvis du føler ubehag ved at falde til ro om aftenen, så kan det være en ide at forhandle lidt med din hjerne.

Bekymringer og tanker der kører i ring er jo egentlig blot en beskyttelsesmekanisme, din hjernes forsøg på at gøre dig opmærksom på ting der kan 'gå galt'.


Et trick kan være at love din hjerne, at hvis den minder dig om alle bekymringerne når solen står op, så vil du bekymre dig rigtigt intenst om det der.

Det er ganske enkelt vores ur-instinkter for overlevelse, som har svært ved at finde ud af hvor faren er i det moderne liv. Det er simplere at skulle overskue en overlevelses-plan for en sabeltiger eller hvor man skal samle mad, end det er at overskue de ting man kan føle som en trussel i den moderne verden.

Så din beskyttelsesmekanisme skal have lidt hjælp til at forstå, at lige nu er det vigtigste for at dit liv og velfærd, at du får noget ro og søvn.




Jamen, så bliver jeg jo kedelig -og doven !


Den første forhindring for at give dig selv lov til at hvile og sove, er måske at du synes det lyder frygteligt kedeligt !

Men hvor sjovt er det at leve hver en time i dit liv uden at være fuldt opladet?
Ligesom en mobil telefon der aldrig bliver fuldt opladet, så vil din krop og dit sind aldrig kunne fungere optimalt.

Så hvis du vælger at bruge de sidste timer på dagen i et roligt tempo og gå lidt tidligere i seng, og til gengæld får et bedre humør, en skarpere hjerne og bedre helbred -er det så ikke et ok bytte?

Måske har du fået ind med modermælken, at man er 'DOVEN' hvis man sover meget, eller hvis man hviler sig når man er træt. Hvis du kan nikke genkendende til det, så prøv at se på om du egentlig synes det er en læresætning du vil slæbe med dig videre i livet.

Er det dovent at sove eller slappe af i 12 timer i døgnet hvis det er det vores fysiologi er indrettet til? Det gør vores nærmeste slægtninge i dyreriget.

Hvor meget får du?

Hvis du har kæledyr, så læg meget til hvor stor en del af dagen de bare ligger og slapper af og hygger sig eller sover.

Måske har du også hørt andre sige at 'hvis man sover for meget, så bliver man bare mere træt'.
Her kan jeg så afsløre at det ikke handler om at søvn gør en mere træt, men at kroppen prøver at indhente al den forsømte søvn og hvile når den endelig får chancen.
Så den siger 'DÉT havde jeg virkelig meget brug for -og mere af det tak!'


Ligesom du ikke kan tisse for meget, kan du heller ikke sove for meget!!

Så hvis du hele tiden synes du har travlt og ikke har tid til og mulighed for at slappe af, så er det måske relevant at spørge dig selv hvad det er du skal nå?
Spørg dig selv hvad der er tilbage af reelle pligter når du har dækket de helt basale ting som søvn, mad og at tjene penge.






Du kan også spørge dig selv 'Ok, jeg har ikke tid til at sove -men har jeg tid til at være syg'?



Hvad med det sociale?


En anden ting der kan forhindre dig i overhovedet at tænke tanken, er måske det sociale. Man fremstår måske ikke som den vildeste festabe, hvis man går hjem fra en middag eller andet socialt som den første.

 


Men hvor vigtigt er det i forhold til dit liv og helbred?
Hvem har sagt at det død og pine skal være sent på aftenen, når man skal hygge sig eller have det sjovt ?

Hvorfor ikke hellere gøre din dags-energi mere effektiv, fuld af overskud og overblik. Så vil du måske føle dig så tilfreds med dit liv, at du ikke føle dig snydt ved at undlade at gå i byen hver weekend !

Du har måske andre, mere praktiske grunde, der gør det besværligt at få mere søvn eller hvile.


Måske har du en travl hverdag, uregelmæssige arbejdstider, familie og børn, eller andet der gør at din døgnrytmte ikke sådan lige er til at rykke rundt på. Men måske er der alligevel muligheder for forbedringer, hvis du tænker lidt kreativt.



Det var en del snak om søvnmekanismer, tips til at falde til ro om aftenen og modstand vi kan have imod at slappe af og sove.


Så hvis du gerne vil give din krop og dit sind mere søvn og mulighed for at restituere -
Hvis du synes det er ok at slukke for din indre satellit om aftenen -
Og hvis du vil tillade dig at have ro og tid til at falde ned -
Ja, så kommer der her 5 råd:



5 gode råd

 
1. Du behøver ikke sove
Husk at det kan tage noget tid at omstille kroppen til at kunne sove mere. Så start med blot at geare ned, lægge dig i sengen lidt tidligere og bare slap af. Desuden er afslapning også værdifuld, og giver en bedre søvn.



2. Sluk lyset! Skru ned for verden!
Rolig musik, lydbøger, rolig snak -alt sammen rigtigt godt lige før sengetid. At læse stimulerer faktisk hjernen til at være vågen, så er ikke det smarteste lige før sengetid. Dog bedre end tv og computer :)
Søvnbriller er som nævnt en en god løsning på lys-problemet.




3. Sluk hjernen!
Udskyd alle tanker om pligter, planlægning, dårlig samvittighed. Tiden inden du skal sove er din helt egen 'hellige' tid, hvor verden må klare sig selv.



4. Sluk for kommunikation
Sluk din mobil tlf, eller andet som holder dig i 'klar til action' gear -mere end du måske lige mærker. Hvis du har brug for at nogen skal kunne nå dig i nødstilfælde aften/nat, så kan du evt købe en billig tlf kun til det.



5. Kulhydrater
Sørg for at få tilstrækkeligt med kulhydrater i løbet af dagen. Din hjerne vil holde dig vågen for at du kan 'gå ud og finde mere mad', hvis den ikke har fået nok brændstof.





Disse enkle råd kan hjælpe os til en dybere og mere sund søvn. Det kan hjælpe os til at falde i søvn fordi vi falder til ro, og hormonproduktionen giver signaler til det. Ikke fordi vi er så udbrændte at batteriet går ud !

Prøv et liv på din krops egen overskudsenergi. Ikke energi fra kaffe, stress, eller overvældende stimuli som presser energi ud af din krop der ikke er der!

Hvis du er syg vil det speede din healingsproces op.

Hvis du er rask vil det forbedre din livskvalitet.

Hvis du træner vil det forbedre din restitution og dine resultater.

SOV GODT! :)

Skal vi spise som aberne? - En anatomisk oversigt

”Vi stammer fra aberne” - Det har vi ofte fået at vide af videnskaben. Der er også visse ting der kunne tyde på, at mennesket på et tidspunkt er udvandret fra junglen. Mange af os bor nu andre steder på jorden, hvor vi har fået sværere ved at få opfyldt vores basale behov.

Alene det, at de fleste mennesker der bor i nordlige lande, som Danmark, er i underskud af d-vitamin, burde give os en fornemmelse af, at dette ikke er det bedste sted for os at trives.

Men det er ikke kun nordens vind og vejr der har svært ved at leve op til vores behov. Vi har ikke længere let adgang til den kost som et tropisk klima stiller til rådighed. Vi kan her i Danmark ikke gå ud i vores baghave og dyrke størstedelen af vores mad selv.

Det er, især pga. øget opmærksomhed på miljø, CO2 og klimaforandringer, de seneste år blevet meget populært at købe og spise lokalt. Problemet er blot det, at man på den måde tvinger sig selv endnu længere væk fra menneskets oprindelige kost, hvis man går ud fra at vi stammer fra junglen.

Fodrer man en abe i Zoologisk have med lokale fødevarer? Eller får aben den kost den skal have for at kunne trives?

Det er lidt interessant, at netop pga. menneskets nære slægtskab med bl.a. chimpanser, har disse tidligere været meget benyttet af medicinal industrien.

Men, hvis man kan bruge menneskeaber til forsøg for at finde frem til medicin der kan kurere sygdomme som mennesker får - burde man så ikke først og fremmest se på abernes optimale levestandard og se om det kunne være noget af grunden til at de aldrig bliver syge i naturen?

Nedenstående tabel er taget fra Anne Osbornes bog ”Fruitarianism: The Path to Paradise.

Anne Osborne har lavet tabellen udfra Gustav Schlickeysens bog ”Fruit and Bread” fra 1877.

Tabellen er lavet for at give et overblik over anatomiske fællestræk mellem antropoide aber og mennesker og anatomiske forskelligheder fra andre dyrearter. Hvis du vil se den oprindelige tabel på engelsk, klik her.


For at se tabellen i stor udgave, klik på billedet én gang, og når kommer i et nyt vindue, så klik igen for at forstørre billedet.

Kommentarer til tabellen:

- I skemaet står, at tarm kanalen er 12 gange kropslængden - det skal forstås som længden af overkroppen, ikke højden fra top til tå.

- Antropoid betyder Menneskelignende

- For mere info om forskellige typer moderkager klik her

"Jamen, betyder det så at mennesker og aber er helt ens"? 

Selvom vi har mange fællestræk med Gorillaer og andre menneske-aber, så er der samtidig mange forskelle. Også i fordøjelsessystemet, som set på billedet nedenfor.




Som man kan se har mennesker generelt en længere tyndtarm (Small Intestine) og en kortere tyktarm (Colon) end aber har.
Uden at være ekspert i anatomi, så betyder dette (så vidt jeg har forstået) at aber er bedre til at fordøje mere "grove" fødevarer, mens mennesker er bedre til de mere letfordøjelige fødevarer.

Nogle forskere bruger dette til at argumentere for, at mennesker har udviklet sig til at spise kogt mad og "for-fordøjet" mad, da dette er lettere for mennesker at fordøje end f.eks. råt kød eller rå kartofler.

Men hvad er den lettest fordøjelige fødevare mennesket kender til?

- Frugt!

Derudover kan man se, at blindtarmen (Cecum) er længere hos Chimpanser og Gorillaer. Blindtarmen (som ofte forveksles med blindtarms-vedhænget) bruges bl.a. til at nedbryde cellulose, som findes i store mængder i de førnævnte mere "grove fødevarer" (græs, halm, bark, umoden frugt, visse typer bladgrønt og grøntsager, osv.) som også i nogle tilfælde indgår i menneskeabe-kost.

Nogle bruger forskellen i blindtarmen som argument for, at mennesket er udviklet til at spise kød, fordi kød ikke indeholder cellulose.
Dette er dog efter min mening et ugyldigt argument, eftersom mennesker jo så til gengæld ikke har andre bemærkelsesværdige anatomiske ligheder med kødspisere, som f.eks. den meget stærke saltsyre i mavesækken som bruges til fordøjelsen af kød  (se skema i indlægget).





Som man ser her, består halvdelen af Chimpansens kost af frugt. Resten er grønt, blomster, marv og bark fra træer, frø og en lille smule insekter.
80/10/10's anbefalinger til det optimale valg og den optimale fordeling af fødevarer til mennesker ligner til forveksling.
Dog anbefaler 80/10/10 ingen grøntsager eller typer af bladgrønt med højt cellulose indhold (eller insekter for den sags skyld). Og mængden af frugt på 80/10/10 fylder langt mere, både kaloriemæssigt og volumen mæssigt.


Min konklusion:
Forskellene på mennesker og menneske-aber har en vis betydning i forhold til optimal kost.
Den åbenlyse forskel er, i min optik, at menneske-aber er bedre rustet til at spise en mere "grov" kost end mennesker er. Dog stadig bestående primært af frugt.
Mennesker er bedst rustet til en mere letfordøjelig kost, størstedelen bestående af frugt, suppleret af letfordøjelige grøntsager og bladgrønt.


Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om hvad de forskellige menneske-aber spiser, så læs videre her: Hvad spiser vores nærmeste "slægtninge"?

copyright © rawfood danmark

God Citatskik - Klik her

Indlægget er ment som inspiration, ikke som erstatning for lægelige råd.

Søvn - Den skjulte helbreder (1.del)

Vi handlings-elskende mennesker


Når vi har et problem, så vil vi typisk gerne GØRE NOGET. Vi vil gerne lægge en plan, købe nogle produkter som kan løse vores problem, gå til en rådgiver -eller bare tænke rigtigt hårdt og længe over vores problem.

Dette gælder også når det kommer til vores sundhed og velvære.

At 'gøre ingenting' tiltaler de færreste, man vil gerne føle en form for kontrol og fremdrift. Man vil måske gerne vise at man har kontrol over sit liv, sin krop og sin fremtid.



Det er også ret moderne.

Hvad der ikke er så trendy, er at slappe og og sove.
For der gør man jo absolut ingenting.
De fleste har meget svært ved at forestille sig, at noget så passivt ville kunne være ekstremt virksomt for deres livskvalitet og helbred.

Men hvad nu hvis vi forestillede os, at det var noget af det mest effektive du kunne gøre for dit helbred og din fremtid?

Hvad nu hvis dette kan gøre ligeså meget for dig, eller ganske givet MERE, end en  kostændring ?

Hvad hvis vi legede at det kunne forbedre din fordøjelse, dine tænder, dit hår, din hud, dit humør, dit velvære  -ja, at den liste er uendelig?




HVAD NU HVIS det var rigtigt?




Hvordan kan jeg udrette så meget ved at gøre ingenting!?

Når vi sover lave kroppen mirakler. Den arbejder over hele fronten; den regulerer dine hormoner, din vægt, regenerer din hud, dine binyrer, den reparerer organer og væv, udrenser, din nerveenergi bliver restitueret.

Søvn er AFGØRENDE for fordøjelsen, og for at vi kan optage den mad vi spiser. Mange går virkelig meget op i at spise den helt rigtige kost, og bruger rigtigt mange penge på det. Men uden en effektiv fordøjelse, så får du aldrig det fulde udbytte af din mad.

Søvn oplader dit indre batteri, nemlig din nerveenergi. Nerveenergi er ligesom batteriet på en bil, og vores mad er som benzinen.
Uden et ordentligt opladet batteri kommer vi ingen vegne! Forestil dig hvis du altid kun opladede din mobiltelefon halvt, eller på for lav strømforsyning. Den ville aldrig være den optimale telefon, uanset hvor mange penge du sætter ind på den eller hvor dyr den har været.



På det helt, helt basale plan er nervesystemets opgave at sende signaler fra én celle til en anden. Med andre ord er nok nerveenergi grundlaget for hele kroppens kommunikationssystem.
Læs mere om nervesystemets altomfattende funktioner her: Nervesystemet

Søvn er også afgørende for produktionen af Human Growth Hormone. Tjek her hvor vigtigt et hormon det er:  Human Growth Hormone



Vores liv og verden

Hele vores kultur er indrettet efter et mindre søvnbehov og en skæv døgnrytme ift vores naturlige behov. Ikke mindst er den også så fuld af stimulanser, at vores nervesystem er gearet op til et niveau, hvor det kan være svært at falde ned igen.

Ligesom jetlag forstyrrer det den indre døgnrytme -så man kan sige at vi allesammen går rundt med kronisk jetlag!

Hvorfor synes stort set alle ellers at det er frygteligt at skulle tidligt op om morgenen? På det tidspunkt som ellers ville være naturligt for os at vågne.




Vi modtager ekstremt mange informationer i løbet af en dag, både visuelt, socialt, mentalt og på det instinktive plan.

Tænk på aberne, vores nærmeste slægtninge, som (forhåbentlig) tilbringer hele deres dag i skoven , og er omgivet af naturens beroligende lyde og lys, kender deres omgivelser og elementer. De tilbringer hele dagen, hver dag, med deres faste flok og kendte ansigter. Måske oplever de enkelte stressende eller faretruende elementer i løbet af en dag, men kan derefter falde til ro igen.




Vores hverdag er præget af ekstremt mange informationer, mange mennesker, mange lyde, nyheder, indtryk, forandringer og overraskelser. Det sætter gang i produktionen af stresshormoner, dog uden at vi kan få afløb for dem på naturlig vis. Det er ikke så praktisk at løbe skrigende fra bankrådgiveren hvis han stresser os, eller angribe en bil der var tæt på at køre os ned.

Dyrene i skoven får afløb for deres stresshormon når de kæmper eller løber fra faren. Det er svært for os, da det meste af det stress vi oplever ikke kalder på hverken flugt eller kamp.



Dyr trækker sig instinktivt tilbage og  hviler sig / sover hvis de føler sig utilpas eller er trætte -indtil de er klar igen. Ingen sunde dyr kører frivilligt sig selv til de er totalt udmattede og ender med at køre på reserverne.


Er vi er så optaget af alt det vi mener vi skal nå, at vi ofte overser tegnene på at vi behøver hvile? Kan det være svært for os faktisk at mærke hvornår vi har brug for hvile, fordi vi ikke er vant til at være opmærksomme på det?

Har du prøvet at komme på ferie, eller et sted uden forpligtelser, larm og uro og opdage at du bare havde lyst til at sove og sove og....sove?  Eller måske et sted hvor dagen var overskuelig og enkel, der gav dig en følelse af at din puls faldt til et lavere og mere behageligt niveau ?




Det lyder nok ikke så tillokkende at skulle blive bevidst om disse ting, for det passer jo sjældent ind i en travl hverdag eller det at bo i et travlt samfund. Hvad skal man bruge det til, når man ikke lige kan ændre verden!?


Medmindre man er parat til at flytte her og nu, kan vi ikke lige med ét ændre hvor vi bor, og hvordan vores verden ser ud. Men vi kan hjælpe os selv til at gøre det så godt som muligt under de omstændigheder vi nu engang har, og bruge nogle enkle tricks til det.

Fordi vores verden er så anderledes indrettet, og fordi vi aldrig har prøvet andet end den tilstand af  anspændthed som vi er vokset op med, kan det være svært at forestille sig at det måske ikke er optimalt for krop og sind.
Hvem af os har prøvet at vågne hver dag med fuldstændig sindsro, ro i kroppen, 100% veludhvilede og se frem til en enkel og overskuelig dag ?

Faktisk kan tanken hos mange vække en form for modvilje og modstand, det er ikke noget man umiddelbart har lyst til at beskæftige sig med.

Alligevel står en palmestrand med en hængekøje, lydene fra vandet, træerne og fuldstændig ro som et nærmest mytisk billede for de fleste i den vestlige verden på velvære, og det sted man kan længes imod.



Den naturlige døgnrytme

Vi har boet på den nordlige halvkugle i mange, mange generationer. Men vi har stadig varme på om vinteren, og må bruge tøj for ikke at fryse - med andre ord har vi ikke tilpasset os vores nuværende klima.

På samme måde ser det ikke ud til at vores behov har tilpasset sig lyset rytme her i de nordlige egne. Vi sover generelt mindre om sommeren og mere om vinteren, og forskubber generelt vores døgn så vi kommer meget senere i seng end vores indre ur er tilpasset til. Når man så lægger det elektriske lys oveni, så bliver resultatet meget nemt alt for lidt søvn samlet set, og en dårlig kvalitet af den søvn vi får.

Meget tyder på at vores døgncyklus stadig er indrettet efter vores oprindelige levested, nemlig troperne. Det vil sige, at vi stadig er bygget til at være i mørke og sove eller slappe af 12 timer i døgnet, og følge en fast døgnrytme året rundt:
Ved ækvator står solen op ved 6-tiden og går ned igen ved 6-tiden hele året rundt.

Vores døgnrytme styres af den mængde lys vores øjne tager ind - øjnene aflæser simpelthen hvilken tid på døgnet det er, og sender signal til hjernen om at udskille de hormoner der passer til det tidspunkt.








Hvad kan vi gøre ved det ?


Hvad betyder det så, hvis vi stadig er indstillede på den tropiske døgnrytme?

Det betyder at det kan hjælpe os at blive opmærksomme på, hvordan vi kan efterligne den tropiske døgnrytme så godt som muligt.

F.eks:
Begynd at geare ned efter kl 18, hvis det er muligt for dig. Gør tingene lidt langsommere, drop de action-packed udsendelser i tv om aftenen, dæmp lyset, sluk mobilen -alt hvad der får dig til at falde mere til ro.

For ligesom lyset dæmper sig naturligt hen imod aftenstid (ved 18-tiden i troperne), så har kroppen på samme måde brug for at geare langsomt ned og omstille sig. Kortisol er vores 'vågen-hormon', og bliver aktiveret ved dagslys og ved aktivitet. Fra den naturlige solnedgang er vores krop indrettet til omstille sig, og have nogle timer for kortisolen til at forlade blodet.


Lys og døgnrytmen

Måske har du oplevet at kan det være svært at sidde foran en lyskilde, og falde i søvn kort efter.
Det er bestemt heller ikke optimalt for dit helbred.





Kroppen bruger nemlig den mængde lys den modtager igennem øjnene til at afgøre hvilken tid på døgnet det er. Både lysets styrke og farvetemperatur har betydning.

Om dagen har lyset mange blålige nuancer, hen imod aften forsvinder de og erstattes af varmere toner. Når du ser ind i lejligheder udefra om aftenen og ser det blå flimerende lys fra tv skærmene, så bliver det tydeligt at det ikke kan være smart for vor naturlige rytme. Hvis man så oveni købet går med solbriller om dagen, så bliver den indre forvirring total.



Solen står højest midt på dagen, og det er et af signalerne der hjælper vores hormonsystem med at hitte rundt i døgnet.

 Så det kan være en god ide at sørge for at få godt med dagslys om dagen, især midt på dagen. Hvis du er meget inde om dagen, så kan du sætte dig tæt på et vindue, eller evt bruge en dagslyslampe i vinterhalvåret.

Husk også, at selvom dine øjne er lukkede, så trænger lyset ind, og giver signal til hjernen om at det er dag. Dermed også signal til at udskille kortisol, vores 'aktivitets/stress hormon' der gør os klar til aktivitet og bevægelse. Derfor er det en god ide at mørkelægge sig soveværelse helt, eller sove med 'sovemaske'.


'Søvnbriller' kan være en hjælp

Det kan være svært at holde styr på lys-rytmen igennem døgnet. Efter Edisons lyse ide om elektrisk lys, så er konceptet om den naturlige døgnrytme gået ret meget af fløjten! Heldigvis er der andre smarte opfindelser, som hjælper til at neutralisere den uorden vi har skabt i vores døgnrytme ;)



En af de opfindelser er søvnbriller, som du kan finde her: Søvnbriller

Hvis du tager dem på et par timer inden du skal sove, så hjælper du kroppen til at udskille de rigtige hormoner og falde til ro.
Det gør at kortisol forlader blodet og melatonin tager over. Det er nemlig også vigtigt for frigivelsen af Human Growth Hormone. Vores krop har som nævnt brug for dette hormon, for at kunne reparere og restituere i løbet af natten.

De giver alt lys en varmere tone, når du tager dem på om aftenen. Det er en effektiv løsning, fordi der skal så lidt, og så kort tids lys påvirkning til, før hormonproduktionen går i 'aktivitetsgear' igen. Lyset på badeværelset, gadelamper, standby-lys på tv, pc, lys fra mobiler osv. gør det til en nærmest umuligt opgave.
Desuden er det jo ikke muligt at undgå det kølige, kunstige lys om vinteren henimod aften.

Om vinteren kan det også være en god ide at vågne til et 'solopgangs-simulator'-vækkeur.

Du kan starte med at prøve dette gratis program:
http://stereopsis.com/flux/
Det giver samme lyseffekt på din pc skærm, så du for at få en fornemmelse for virkningen.

Programmet er især en god start, hvis du har svært ved at komme fra computerskærmen om aftenen.




2. del af blogindlægget finder du her : Søvn - 5 gode råd

Kan man få dækket sine næringsbehov på en rå kost?

Det er nok de færreste der går til lægen og siger ;
”Hej, jeg spiser 3-4 kg frugt og et halvt kilo grønt om dagen – og INTET andet”.

Hvis du gjorde det, så ville lægen nok få travlt med at fortælle dig, at din kost mangler både proteiner, jern, kalk, omega 3 fedtsyrer, osv...

Men er det nu også rigtigt?

Det meste frugt og grønt indeholder stortset alle vitaminer og mineraler, blot i lidt forskellige mængdeforhold. Så hvis man blot spiser nogenlunde varieret over månederne og året, så er man godt dækket ind.

Jeg har brugt et program der hedder Cronometer, til at måle hvad jeg får fra min kost på en dag. For at gøre dette eksempel mere enkelt, har jeg valgt kun at bruge bananer og spinat.

Så lad os se på hvad f.eks. 35 bananer (ca. 3,5 kg) og 550 gram spinat indeholder af næring.

Et hurtigt overblik over kaloriefordelingen i kosten:

- Den gule farve viser kalorier
- Den grønne farve viser protein
- Den blå farve viser kulhydrater
- Den røde farve viser fedtstoffer
- Den lysegrønne farve viser vitaminer
- Den lyseblå farve viser mineraler

Jeg følger den rawfood retning der hedder 80/10/10 og har derfor som mål at jeg skal have minimum 80 % af mine kalorier fra kulhydrater, max 10 % fra protein og max 10 % fra fedt.


Jeg har indstillet programmet på min computer sådan, at jeg minimum skal have 90 % af mine kalorier fra kulhydrater, max 5 % fra protein og max 5 % fra fedt, da jeg ikke spiser nødder og sjældent indtager store mængder fedt.

Jeg er en mellem aktiv mand, er 178 cm høj og vejer omkring 73 kg. Derfor er mit kaloriebehov omkring 3000. Det bliver dækket helt fint, som man kan se herover.
Nogle dage spiser jeg dog op mod 4000-4500 kalorier om dagen og holder vægten helt fint. Og jeg er vel at mærke ikke atlet.

Ifølge WHO's (World Health Organization) anbefalinger, skal jeg have 60 gram protein om dagen for at være på den sikre side.
Som man kan se på billedet ovenfor, får jeg 53 gram protein fra 3,5 kg frugt og lidt over et halvt kg bladgrønt. '

Hvis man tilføjer yderligere enten ½-1 kg frugt (f.eks. bananer, appelsiner eller mango) eller blot 30 gram mandler til ovenstående kost - så holder mit eksempel sig indenfor WHO's protein anbefalinger. Og da jeg som regel spiser mere end det pågældende eksempel, er der intet der tyder på at jeg mangler protein i min kost - hvis man vel at mærke følger WHO's anbefalinger.

Vitaminer?

Som man kan se får man rigeligt med vitaminer ved kun at spise bananer og spinat.

Jeg har bevidst valgt ikke at tage D-vitamin og B12 vitamin med i min udregning. En stor del af alle mennesker der bor langt nord på, som vi danskere gør, har for lavt D-vitamin, uanset hvilken kost de spiser.

Hovedårsagen til B12 mangel er heller ikke kost-relateret. Derfor kan det anbefales, især hvis man bor i danmark og hvis man vil være på den sikre side, at tage både D-vitamin og B12 tilskud.

Mineraler?

Som man kan se, mangler man heller ikke nogen mineraler. Og både jern og kalk er over 100 % af ens daglige behov.

Fedtstoffer?

Vi hører ofte at det er vigtigt at få omega fedtsyrer. Det vigtige er dog ikke hvor store mængder man får, men forholdet mellem omega 3 og omega 6 fedtsyrer.

Forholdet mellem Omega 3 og Omega 6 er i vestlig kost typisk mellem 1:10 og 1:30. Dvs. mange får 10-30 gange mere omega 6 end omega 3, hvilket øger risikoen for en lang række sygdomme.

Det optimale forhold mellem Omega 3 og Omega 6 er mellem 1:1 og 1:4. Som man kan se ovenfor, så er forholdet mellem fedtsyrerne i bananer og spinat altså perfekt.

Der findes ikke noget dagligt minimum for mættet fedt (saturated fat) som man kan se står på 21 % på billedet.
Mættet fedt er ikke essentielt for kroppen. De eneste fedtstoffer der er essentielle, som kroppen ikke kan danne selv, er omega 3 og omega 6 fedtsyrer.

Proteiner?

"Hvor får du proteiner fra?" er der mange rawfood'ere der tit bliver spurgt. I virkeligheden burde de spørge: "Hvor får du dine amino-syrer fra?"

Proteiner består af aminosyrer. Man kan sige, at amino syrer er proteiners byggesten. Der findes 8 essentielle aminosyrer som kroppen skal have fra kosten. Hvis der mangler bare 1 ud af de 8, kan kroppen ikke danne proteiner.

Heldigvis kan man se nedenfor, at bananer og spinat indeholder alle 8 aminosyrer og i de rette mængder. Dog "mangler" der 5 % ud for Methionin (MET)
- Men da jeg altid spiser større mængder end det pågældende eksempel, så er jeg også helt dækket ind med Methionin. 
Faktisk er store mængder af netop denne amino-syre sundhedsskadelig - derfor er det kun en god ting at frugt og grøntsager indeholder relativt lave mængder Methionin.

(Jeg har igen brugt WHO's anbefalinger, da jeg udregnede mine amino-syre behov)

Hvis du stadig ikke er overbevist om, at kroppen kan få nok protein fra frugt og grønt, så se denne tråd:

Muskler af det rene og skære frugt!

Selvfølgelig kan et program som cronometer aldrig udregne præcist hvor meget næring man får fra bestemte madvarer. Der er mange ting som programmet ikke tager til overvejelse, som:

- Er maden økologisk?

- Hvornår er frugten plukket? Er den umoden?

- Er maden frisk?

- Har maden været udsat for ekstreme temperaturer?

- Samt mange andre faktorer der påvirker næringsværdien i den mad vi spiser.

Synes du at en kost baseret på frugt og grønt lyder som unaturlig for mennesket?

Så læs videre her:

Skal vi spise ligesom aberne? - En anatomisk oversigt

Indlægget er ment som inspiration, ikke som erstatning for lægelige råd.

Kan rawfood helbrede?

Myter om sundhed

Mange fødevarer, næringsstoffer, tilskud mm. bliver tillagt helbredende egenskaber.
Man ser mange artikler om at kaffe er godt for hjertet, gojibær sænker kolestorol niveauet, 'supermad' og pulvertilskud der lover alt fra tykkere hår til evigt liv.

Ekstra tilskud af zink er godt for sædkvaliteten, rødvin er godt for hjertet, rosenrod er godt imod træthed og ekstra meget e-vitamin er godt for huden.

Listen er uendelig og forvirrende.

Men er det overhovedet muligt at skabe et stabilt og balanceret helbred på den måde?
Har vi brug for ekstra doser af alverdens stoffer for at blive sunde?
Eller har vi blot brug for at få tilfredstillet vores grundlæggende behov for næringsstoffer igennem naturligt mad ?

-og føre en livsstil som ligger så tæt på vores naturlige behov som muligt?



Det 'alternative'

Selv om mange vender den etablerede sundhedsmodel ryggen, og begynder at interessere sig for ‘alternativ og naturlig sundhed’, gennemsyrer den medicinske model stadig langt det meste man finder i den ‘alternative’ verden.

Den medicinske model bygger på tanken om, at hvis vi oplever symptomer, så gør vi noget aktivt ved dem.
Rådene kan væremange og forskellige, men grundtanken i em alle er at de enten skal undertrykke de symptomer eller på magisk vis 'styrke immunforsvaret' eller 'slå sygdommen ned'.
Typiske råd er ; spis ekstra mange vitaminer når du er syg spis stærke ting som vil 'slå bakterierne/sygdommen ihjel'.


Men fungerer kroppen overhovedet sådan?
 Kan man på få dage 'styrke sit immunforsvar'?
Hjælper det at prøve at slå bakterier ihjel i kroppen når vi rent faktisk består af flere bakterier end menneskeceller?
Er det så ikke at skyde sig selv i foden??

Sker der blot det at man generer kroppen så meget med de irriterende stoffer, at man giver den et mildt chock -og dermed mærker man ikke symptomerne så intenst.

Samme effekt som fx en kop kaffe har -pulsen stiger let, blodet løber lidt hurtigere i kroppen og vi føler os mere klare i hovedet. Symptomet træthed mærkes ikke så intenst.


Sundhed i al sin enkelhed


Natural Hygiene har en meget anderledes tilgang, og ser sundhed som vores naturlige tilstand.

Meget generelt sagt :

Hvis man oplever symptomer, så giv kroppen ro til at gøre sit arbejde, prøv ikke at undertrykke dem.
Symptomerne har en årsag, og det du mærker er kroppens arbejde med at løse de problemer der er.




Kort sagt at arbejde MED kroppen og ikke IMOD den.

Hvis du ikke oplever sundhed generelt, så må man se på om der er noget i ens livsstil eller kost der forårsager eller vedligeholder ubalancen.

Så grundlæggende er tanken: fjern årsagen til symptomet og dæk kroppens basale behov. Så vil den altid selv søge imod sundhed og balance.

Hvis du har akut sygdom (som ikke kræver lægehjælp, ikke er baseret på akut næringsmangel el lign), så er der måder man kan frigive flere ressourcer fra kroppen . Det vil give den overskud til at tage sig af opgaven med at få kroppen tilbage i balance.

Man kan have brug for lidt mindre mad hvis man fx har feber, mere vand, hvile eller andre kombinationer der passer til den tilstand man har.
Måske har man brug for mad eller juice der er ekstra blid ved maven, hvis den viser symptomer -osv.

Men det er altid kun en justering af de forhold vi byder kroppen.
Vi har nemlig brug for de samme grundlæggende ting når vi er syge og når vi er raske: den mad der passer til vores fysiologiske behov, frisk luft, rent vand, hvile, mental balance osv.

Medmindre vi er i en akut ernæringsmangel, så har vores krop har ikke noget fysiologisk behov for særligt stærke midler, kemiske stoffer, ekstra mange supervitaminer eller andre isolerede stoffer.

Heller ikke når vi har influenza, candida eller andre ubalalancer.

Hvordan skal kroppen kunne kende forskel?
Ok, nu er jeg syg , så nu er varm mælk, panodil, overdosis af vitaminpiller eller hvidløg godt for mig. Nu er jeg rask, så nu er det ikke godt for mig!


Min potte plante skal have hvidløg og rødvinstoddy!

Hvis vores potteplante hænger med hovedet, så er det også naturligt for os at tjekke om den får sine basale behov dækket; har den tilpas vand, sol og næring?
Vi begynder ikke i stedet alle mulige kemiske eksperimenter, giver den 'solkoncentrat', 'superekstraberigetjordpulver' eller hvidløg der kan give planten et mindre chock så den vågner!

Nej, vi sørger for dens basale behov og forsøger ikke at bekæmpe symptomet med mirakelmidler.
På samme måde virker tanken om at blive ved med at forårsage symptomet med sin kost og livsstil, samtidig med man prøver at undertrykke det …. absurd.


Den medicinske tankegang

Den medicinske model -den indgangsvinkel vi bliver mødt med hos lægen og på hospitalet -er bygget på tanken om er at vi kan påvirke kroppen til at blive rask ved at indtage noget vi mener har helbredende effekt.

Det kan absolut være på sin plads i tilfælde hvor kroppen har nogle defekter, og har brug for hjælp til et meget specifikt problem.
Men at bruge det som en tilgang til generel sundhed er en anden snak.

Vi tror vi ved at påvirke kroppen med bestemte stoffer, kan sætte bestemte processer i gang der vil give os sundhed og balance. At vi kan sende stoffer ind i kroppen, der som målsøgende missiler vil finde deres destination, udfører sit job med at gøre os sundere -og det uden at påvirke resten af systemet.

Naturlig hygiene er baseret på at vi generer kroppen så lidt så muligt med irritanter, stress, stoffer der skal udskilles osv., giver den balanceret næring og livsstil der passer til dens behov.

Kroppen ved bedst selv hvordan den skaber sundhed fordi det er det, hver en celle i kroppen er indkodet til at gøre siden livets opståen.



Respekt for kroppens selvhelbredende kræfter

Vi kan ikke gå ind i en skov og ombygge den efter forgodtbefindende, og regne med at den fungerer optimalt. Vi kan heller ikke med midler udfra ‘bygge om’ i vores krop og regne med at det løser vores problemer.

Men vi kan sætte os ind i hvad der er dens behov, ligesom vi kan lære at skoven har brug for et miljø uden giftstoffer, rigeligt med sol, vand og næringsrig jord for at trives.


Så i stedet for at gøre alt så kompliceret, og indviklet kan det hele koges ned til at vi må acceptere naturens enkle love, og fokusere på at tilbyde de betingelser der fostrer liv og balance. Kroppen søger ALTID imod sundhed og balance helt af egen kraft.






Så kan rawfood / rå mad helbrede?

En af de største fordel kroppen har af en ren, frisk, naturlig kost er alle de ting den så slipper for at få ind.

Tungt fordøjelige mad, giftige stoffer, mad der går i forradnelse i tarmen, for meget fedt, tilsætningsstoffer osv osv. Det sætter en HEL MASSE ressourcer fri, som kan bruges på helbredelse og udrensning.

Men det er er stadig kroppen der udfører arbejdet. Vi generer den blot mindre.
For ja, en af de betingelser kroppen har brug for, er mad der passer til vores krop.

Vi har også brug for mad som nærer os, som indeholder næringsstoffer i de rette proportioner -ikke for meget af det ene og ikke for lidt af det andet. Sådan som det findes i naturlig mad. Det skal være balanceret næring, sådan som vi er bygget til at næres.

Så ikke overdoser af enkeltstoffer, men blot NOK.

Så nej, mad helbreder ikke. Men at give kroppen de rette betingelser, kan sætte den fri til at lave hvad man kunne beskrive som mirakler. Eller rettere blot bringe os tættere og tættere på vores naturlige tilstand, nemlig sundhed og velvære.

Vores vigtigste opgave er at give den hvad den har brug for, og så ellers ikke 'gå i vejen' for dens arbejde!


Økonomiens indflydelse

Det er nemt at se hvilken af de to tankegange man kan sælge flest pulvere, ‘supermad’, kure, detoxplaner og tilskud på.

Markedet for naturlig helse /rawfood er jo også blevet en enorm industri, der på mange måder bruger samme metoder som det konventionelle for at sælge deres produkter.

‘Rawfood guruer’ begynder at anbefale og sælge ting som rådyrgevir-ekstrakt, rådyrmoderkage-pulver, og super-myreekstrakt. Der skulle så give bedre hud, bedre libido, bedre knogler, bedre fordøjelse, et længere liv og meget andet.

Jeg skriver ikke de ting for at hænge nogen ud, men for at sige at man ikke kan stole blindt på alle tiltag blot de bliver markedsført som ‘naturlige’ eller ‘rawfood’. Man skal selv være vågen i timen.

Så ja, derfor kan det være en vigtigt ting at tænke over hvordan man grundlæggende anskuer tingene. Ellers kan man blive taget grundigt ved næsen….og få nogle sure rådyr på nakken ;) !!

Indlægget er ment som inspiration, ikke som erstatning for lægelige råd.

copyright © rawfood danmark

God Citatskik - Klik her

Rawfood, helbredelse og tid

Pillen skal virke nu!

Vi er vant til at hvis noget virker, så virker det hurtigt.

Hvis du starter på medicin hos din læge, så vil han typisk sige at det vil have effekt indefor dage eller uger.

Så hvorfor kan det tage så hulens lang tid at mærke den fulde effekt af rawfood, hvis det er så fantastisk som alle siger??!

Forskellen er at medicin er symptombehandling.

Dvs at det skal administere de symptomer du oplever, og undertrykke det eller korrigere det.

Rawfood/ 801010 er en helt anden historie. Det handler om at rive problemet op med rode, at rydde op i ALLE ubalancer i kroppen. Man kan ikke give kroppen bedre betingelser, og så regne med at det kun begynder et forbedre lige præcis de symptomer som generer dig her og nu.

Hvad med de ubalancer som var begyndt at blive alvorlige og som måske ville give dig symptomer om et år? Selvfølgelig tager kroppen alt med, for sundhed og balance er en gennemgribende ting.

Mælk og kalk
Det kan også tage tid at gøre op for en næringsfattig kost, og mangel på kuhydrater.
Hvis vi fx tager calcium som eksempel; de fleste af os er vokset op med mælk i skolen, youghurt til morgenmad, is, smør og alverdens mælkeprodukter.

Mælkeprodukter er ekstremt syredannende i kroppen, det truer kroppens ph balance og for at uskadeliggøre denne trussel bruger kroppen store mændger calcium.

For at kunne have nok, så kan det meget nemt være nødvendigt at trække på nødreservene. Det vil sige at kroppen trækker calcium ud af knogler og tænder.

Det er ikke noget vi nødvendigvis mærker i dagligdagen, undtagen dem måske desværre senere i livet står med diagnosen knogleskørhed.

Denne diagnose er ikke poppet ud af den blå luft, eller en man har fået fordi det lå i generne eller man var 'uheldig'. Den er et resultat af årtiers nødløsning for kroppen.

Den sunde sø

Når man så stopper med at spise mælkeprodukter, og spiser masser af frugt og grønt med calcium i, så er problemet vel løst?

Ligesom knogleskørheden ikke falder ud af den blå himmel, så gør stærke knogler og godt fyldte calcium reserver det heller ikke.

Hvis du ser din krop som en sø der mangler næring, mangler liv og fisk -en sø der er fyldt op af iltfattigt, stillestående vand og alger.

Så begynder du hver dag at hælde en spand vand i, frisk og næringsholdigt vand. Søen sprudler ikke af hoppende fisk og kvækkende frøer næste dag. Men du har startet en proces, som vil have det som resultat.

Når du hælder vand i, så hvirvler det mudder og slam op fra bunden, og algerne dør måske fordi de ikke trives i det nye milø.

Går du i panik og råber -FRISK VAND VIRKER IKKE! - ?

Eller er det tydeligt for dig at det er en proces du har sat i gang? Måske hælder du endda flere spande vand i fordi du kan se det sætter fart i tingene?

Det samme gælder andre næringsstoffer og kroppens energi. Det vil sige at hvis kroppen har været uden tilstrækkelig kulhydrat i mange år, og været udsat for stress og mangel på hvile /søvn så er dens vitalitet lav. Dens evne til at helbrede, udrense og skabe energi overskud er lav.

Så når du begynder at spise nok af de kulhydrater, som den er bygget til at bruge som brændstof, så går de første mange, mange spandfulde til at reparere gamle skader, fylde op på gamle udtømte depoter, restituere organer der måske har været kørt ud i tovene år efter år.

Frugtplantagen og vitalitet

Du kan også forestille dig at din krop er en frugt plantage, der ikke har haft o

ptimale betingelser.

Den har ikke fået god, naturlig kompost men pesticider og kunstig gødning. Træerne producerer mange frugter, men de har ikke meget næring eller smag.

Du beslutter dig at lægge om til økologi og naturlig drift.

Det første halve år hænger de med hovedet fordi de er vant til så meget stimulans fra hormoner, pesticider og kemikalier osv. og nu er det væk.

Efter noget tid vil de begynde at sætte blomst igen, og gradvist over nogle år udvikler du en produktiv frugtplantage der summer af bier og fugle og giver saftige og smagfulde frugter fulde af næring.

Hvor lang tid det tager at få din krop til at summe af liv og overskud, kommer an på hvilke betingelser den har haft førhen.

Hvis den længe har været under pres og fået utilstrækkelig dårlig næring, kan det tage en længere periode. Hvis den har haft det rimeligt godt, kommer resultaterne hurtigere.

Perspektiv

Så se hele dit helbred, vægt og velvære i perspektiv, når du lægger din kost og livsstil om, og du gerne vil se resultaterne.

Har der været drevet rovdrift på din krop før du lagde din kost og livsstil om?

Hvis du har brugt mere energi end du har haft, så kommer modreaktionen sandsynglivis i form af træthed.

Hvis du har brugt MEGET mere energi end du har haft, så bliver du nok MEGET træt i en periode. Hvis du har været underernæret, så kommer modreaktionen måske i form af noget vægtøgning. OSV. OSV

Kroppen giver fuldstændig mening, når man først forstår dens indre logik. Vi kan ikke argumentere med den logik, enhver påvirkning af kroppen giver et resultat og en reaktion.

Gør de rigtige ting, så gør den også de rigtige ting -og du kan høste resultaterne på den lange bane.

Så enkelt er det.

Særligt store behov

Når man begynder at se underskuddet i kroppen for sig som en sø eller en skov, bliver det måske mere tydeligt hvorfor man især i starten kan have ekstra store behov for næring og kalorier.

Ligesom søen kan have brug for ekstra store spande frisk vand, og skoven har brug for ekstra meget kompost.

Det kan også blive tydeligere når man forstår hvor mange processer der går i gang, hvorfor man man måske har ekstra meget brug for hvile og søvn. Og vand og frisk luft.

copyright © rawfood danmark

God Citatskik - Klik her

Indlægget er ment som inspiration, ikke som erstatning for lægelige råd.

Sundhed -hvad skal man tro på?

Autoritetstro

I vores kultur har eksperter, læger og specialister en meget høj status, og deres ord og anbefalinger bliver tit fremstillet som endegyldige konklusioner, som man bør tror på.
-Også selvom de måske siger det stik modsatte næte måned.



Tv og andre medier lader også til at have en nærmest magisk virkning, det er som om at ting virker mere sande  når man hører dem i tv'et eller læser dem i avisen.



Denne autoritetstro, kan have stor magt, og det på trods af at vi nærmest dagligt får modstridende informationer. Den ene dag er gulerødder kuren imod kræft, og næste dag giver de kræft.
Og ja, på trods af informationer, der bare er godt gammeldags ulogiske og selvmodsigende, som fx at man ikke kan få nok protein fra planter.


Forvirring og usikkerhed

Alle disse mange, komplicerede og selvmodsigende oplysninger, giver en god grobund for usikkerhed. Man bliver nemt forvirret og opgivende, når tingene ikke længere giver mening, og mængden af information bliver for overvældende.

Det kan nemt give yderligere grobund for autoritetstroen, for når enmet  sundhed fremstår SÅ uoverskueligt, så kan det virke logisk at sætte sin lid til læger,eksperter, læger, diætister osv.

MEN, man behøver ikke have Dr. eller nogen andre fine titler foran sit navn, for at kunne tænke selv.

Ingen behøver en lang uddannelse, for at kunne begynde at mærke hvad deres sanser og logik fortæller dem. Ingen behøver årevis på skolebænken, for at begynde at simplificere tingene, og se hvad der egentlig giver mening.


Sundhed er enkelt.

Hvad nu hvis sundhed er enkelt?

Hvad nu hvis vi alle kan blive EKSPERTER på vores egen sundhed?

Vi kan stort set alle passe en potteplante. Vi ved, at den skal have sol, vand, næring. Kroppen er ikke voldsomt mere kompliceret hvis vi holder os til vores naturlige behov.

For ligesom hvis vi flytter en potteplante væk fra dens naturlige behov, bliver det voldsomt kompliceret at passe den og få den til at trives. På samme måde bliver kroppen kompliceret at passse, hvis vi gør det på det forkerte fundament.



Spørgsmål at stille sig selv.

Ud over de mere konventionelle råd om sundhed, så er nettet ved at eksplodere af nye guruer, piller/pulver, kost-typer osv, osv.

Det virker ofte som mere troværdig information, hvis man har givet op på myndighedernes kostråd, og Godmorgen Danmarks råd om flæskesteg og proteinbehov.

Men mange youtubes, personlige beretninger og websites er infomercials. dvs de fremstår som information/personlige erfaringer, men det er reelt en reklame for et produkt.

Mange af disse sælgere kan være velmenene, og virkelig tro på at deres produkt vil hjælpe dig, selvom de måske knap ved hvad der er i det.

Men mange er også rene og skære forretningsmænd, og vil sige hvad der skal til, for at få dig til at købe deres produkt.

Så stol på din egen dømmekraft, stil masser af spørgsmål, når eksperter og sundhedsguruer udtaler sig.

Så stil spørgsmål!

* Hvad vil de sælge dig?
* Spilles der på frygt?
* Lyder det meget kompliceret, eller lyder det enkelt og logisk?
* Lyder det som noget der passer til vores naturlige behov?


Liv på jorden.

Liv på jorden har klaret sig ganske udemærket i millioner af år, uden masser af kosttilskud, komplicerede kostplaner, og ekspertråd. Som art er vi lykkedes med, at tage den absolutte førsteplads i at gøre tingene komplicerede. Samtidig er vi den sygeste art på jorden.

Måske er der noget vi har glemt? Måske kan det blive mere simpelt og ligetil igen, hvis vi begynder at lytte til vores instinkter, vores smagsløg og vores krops signaler.

Men hvordan gør vi det, når man er så viklet ind i alverdens teorier, og ikke kan mærke kroppens signaler og basale behov efter et liv på kogt mad fyldt med sære stoffer, dehydration og måske for lidt søvn?
Hvis vi starter med at få nogle af de helt basale behov dækket, så bliver det lettere at skille tingene ad, både de mentale og de fysiske.

Tre ting, der kan være en god start på en enkel tilgang til sundhed:

* Vand. Drik vand nok.
* Sukker. Spis sukker/kulhydrater nok.
* Søvn. Få søvn nok.

Husk at 'NOK' kan vise sig at være en hel del mere end vi er opdraget til at tro.

Tre så simple ting kan være nøglen til at kunne se tingene klarere, at kunne lukke frygtbaseret information ude, lukke af for alle tilbud om mirakelløsninger og alt hvad er findes i den skuffe.

Ting man nemt bliver tiltrukket af, når ens basale behov ikke er opfyldt, når man ikke kan tænke klart og kroppen ikke er i balance.

Det kan også ske, at de sundhedsproblemer man søgte løsninger på, oven i købet vil være forbedret eller helt væk, når man har fået opfyldt de tre behov :)

copyright © rawfood danmark

God Citatskik - Klik her