torsdag den 31. maj 2012

Søvn - 5 gode råd (2. del)

1. del finder du her: http://rawfooddanmark.blogspot.com/2012/05/den-skjulte-helbreder.html


Hvorfor kan nogle føle ubehag ved at køle ned og falde til ro?


Man behøver ikke have stress problemer eller andre særlige følelsesmæssige problemer, for at føle ubehag ved at geare ned og slappe af. Det kan ganske enkelt være fordi det er blevet så vant en måde at være til på, at alt andet føles uvant og dermed ubehageligt.



Det kan også give rum og plads til tanker og følelser man har 'hobet op', fordi man ikke har slappet af længe. Meget banalt sagt, så kan man jo mærke hvordan man har det både fysisk og psykisk når man slapper af.



For nogle kan stress kan også i mere eller mindre grad have præg af afhængighed. Når man er stresset udskiller man adrenalin og en masse andre stress hormoner, ligesom hvis man indtager kaffe koffein eller andre irritanter. Stress kan have samme effekt på følelser og tanker som 'rigtige' stimulanser.



At køre i 'adrenalin gear' gør at kroppen i en eller anden grad kører på overlevelses gear, og der falder man ikke ned og mærker sine følelser eller krop til fulde. Man kan ikke begge dele på een gang.

Nervesystemet er nemlig indrettet sådan, at det stort set er enten eller.

Ligesom du heller ikke kører 200 km i timen i din bil, og samtidig tjekker olien, tjekker den for rust osv., så har kroppen også indrettet sig fornuftigt på det punkt.

Når du er stresset eller på farten, så restituere du ikke, udrenser ikke, du bearbejder ikke oplevelser eller følelser osv.





Det at hele tiden være på vej til et nyt sted mentalt eller fysisk, kan bevidst eller ubevidst blive en teknik til at holde sine følelser og tanker på afstand. Det kan også ske ved generelt at køre sig selv for hårdt, se mange voldelige /uhyggelige film der kører stressniveauet op, tage meget del i konflikter, dramaer -dvs alt hvad der kører adrenalin-niveauet op.



Det er de færreste af os, der kan sige at vi ikke har en eller anden grad af stress i vores liv, og måske kører for hårdt på. Så derfor kan det være en idé at have  nogle tricks til at kunne falde ned.




Bekymringer og tankespind

Hvis du føler ubehag ved at falde til ro om aftenen, så kan det være en ide at forhandle lidt med din hjerne.

Bekymringer og tanker der kører i ring er jo egentlig blot en beskyttelsesmekanisme, din hjernes forsøg på at gøre dig opmærksom på ting der kan 'gå galt'.


Et trick kan være at love din hjerne, at hvis den minder dig om alle bekymringerne når solen står op, så vil du bekymre dig rigtigt intenst om det der.

Det er ganske enkelt vores ur-instinkter for overlevelse, som har svært ved at finde ud af hvor faren er i det moderne liv. Det er simplere at skulle overskue en overlevelses-plan for en sabeltiger eller hvor man skal samle mad, end det er at overskue de ting man kan føle som en trussel i den moderne verden.

Så din beskyttelsesmekanisme skal have lidt hjælp til at forstå, at lige nu er det vigtigste for at dit liv og velfærd, at du får noget ro og søvn.




Jamen, så bliver jeg jo kedelig -og doven !


Den første forhindring for at give dig selv lov til at hvile og sove, er måske at du synes det lyder frygteligt kedeligt !

Men hvor sjovt er det at leve hver en time i dit liv uden at være fuldt opladet?
Ligesom en mobil telefon der aldrig bliver fuldt opladet, så vil din krop og dit sind aldrig kunne fungere optimalt.

Så hvis du vælger at bruge de sidste timer på dagen i et roligt tempo og gå lidt tidligere i seng, og til gengæld får et bedre humør, en skarpere hjerne og bedre helbred -er det så ikke et ok bytte?

Måske har du fået ind med modermælken, at man er 'DOVEN' hvis man sover meget, eller hvis man hviler sig når man er træt. Hvis du kan nikke genkendende til det, så prøv at se på om du egentlig synes det er en læresætning du vil slæbe med dig videre i livet.

Er det dovent at sove eller slappe af i 12 timer i døgnet hvis det er det vores fysiologi er indrettet til? Det gør vores nærmeste slægtninge i dyreriget.

Hvor meget får du?

Hvis du har kæledyr, så læg meget til hvor stor en del af dagen de bare ligger og slapper af og hygger sig eller sover.

Måske har du også hørt andre sige at 'hvis man sover for meget, så bliver man bare mere træt'.
Her kan jeg så afsløre at det ikke handler om at søvn gør en mere træt, men at kroppen prøver at indhente al den forsømte søvn og hvile når den endelig får chancen.
Så den siger 'DÉT havde jeg virkelig meget brug for -og mere af det tak!'


Ligesom du ikke kan tisse for meget, kan du heller ikke sove for meget!!

Så hvis du hele tiden synes du har travlt og ikke har tid til og mulighed for at slappe af, så er det måske relevant at spørge dig selv hvad det er du skal nå?
Spørg dig selv hvad der er tilbage af reelle pligter når du har dækket de helt basale ting som søvn, mad og at tjene penge.






Du kan også spørge dig selv 'Ok, jeg har ikke tid til at sove -men har jeg tid til at være syg'?



Hvad med det sociale?


En anden ting der kan forhindre dig i overhovedet at tænke tanken, er måske det sociale. Man fremstår måske ikke som den vildeste festabe, hvis man går hjem fra en middag eller andet socialt som den første.

 


Men hvor vigtigt er det i forhold til dit liv og helbred?
Hvem har sagt at det død og pine skal være sent på aftenen, når man skal hygge sig eller have det sjovt ?

Hvorfor ikke hellere gøre din dags-energi mere effektiv, fuld af overskud og overblik. Så vil du måske føle dig så tilfreds med dit liv, at du ikke føle dig snydt ved at undlade at gå i byen hver weekend !

Du har måske andre, mere praktiske grunde, der gør det besværligt at få mere søvn eller hvile.


Måske har du en travl hverdag, uregelmæssige arbejdstider, familie og børn, eller andet der gør at din døgnrytmte ikke sådan lige er til at rykke rundt på. Men måske er der alligevel muligheder for forbedringer, hvis du tænker lidt kreativt.



Det var en del snak om søvnmekanismer, tips til at falde til ro om aftenen og modstand vi kan have imod at slappe af og sove.


Så hvis du gerne vil give din krop og dit sind mere søvn og mulighed for at restituere -
Hvis du synes det er ok at slukke for din indre satellit om aftenen -
Og hvis du vil tillade dig at have ro og tid til at falde ned -
Ja, så kommer der her 5 råd:



5 gode råd


 

1. Du behøver ikke sove
Husk at det kan tage noget tid at omstille kroppen til at kunne sove mere. Så start med blot at geare ned, lægge dig i sengen lidt tidligere og bare slap af. Desuden er afslapning også værdifuld, og giver en bedre søvn.



2. Sluk lyset! Skru ned for verden!

Rolig musik, lydbøger, rolig snak -alt sammen rigtigt godt lige før sengetid. At læse stimulerer faktisk hjernen til at være vågen, så er ikke det smarteste lige før sengetid. Dog bedre end tv og computer :)
Søvnbriller er som nævnt en en god løsning på lys-problemet.




3. Sluk hjernen!
Udskyd alle tanker om pligter, planlægning, dårlig samvittighed. Tiden inden du skal sove er din helt egen 'hellige' tid, hvor verden må klare sig selv.



4. Sluk for kommunikation
Sluk din mobil tlf, eller andet som holder dig i 'klar til action' gear -mere end du måske lige mærker. Hvis du har brug for at nogen skal kunne nå dig i nødstilfælde aften/nat, så kan du evt købe en billig tlf kun til det.



5. Kulhydrater
Sørg for at få tilstrækkeligt med kulhydrater i løbet af dagen. Din hjerne vil holde dig vågen for at du kan 'gå ud og finde mere mad', hvis den ikke har fået nok brændstof.





Disse enkle råd kan hjælpe os til en dybere og mere sund søvn. Det kan hjælpe os til at falde i søvn fordi vi falder til ro, og hormonproduktionen giver signaler til det. Ikke fordi vi er så udbrændte at batteriet går ud !

Prøv et liv på din krops egen overskudsenergi. Ikke energi fra kaffe, stress, eller overvældende stimuli som presser energi ud af din krop der ikke er der!



Hvis du er syg vil det speede din healingsproces op.
Hvis du er rask vil det forbedre din livskvalitet.
Hvis du træner vil det forbedre din restitution og dine resultater.



SOV GODT! :)



Ingen kommentarer: