Vi handlings-elskende mennesker
Når vi har et problem, så vil vi typisk gerne GØRE NOGET. Vi vil gerne lægge en plan, købe nogle produkter som kan løse vores problem, gå til en rådgiver -eller bare tænke rigtigt hårdt og længe over vores problem.
Dette gælder også når det kommer til vores sundhed og velvære.
At 'gøre ingenting' tiltaler de færreste, man vil gerne føle en form for kontrol og fremdrift. Man vil måske gerne vise at man har kontrol over sit liv, sin krop og sin fremtid.
Det er også ret moderne.
Hvad der ikke er så trendy, er at slappe og og sove.
For der gør man jo absolut ingenting.
De fleste har meget svært ved at forestille sig, at noget så passivt ville kunne være ekstremt virksomt for deres livskvalitet og helbred.
Men hvad nu hvis vi forestillede os, at det var noget af det mest effektive du kunne gøre for dit helbred og din fremtid?
Hvad nu hvis dette kan gøre ligeså meget for dig, eller ganske givet MERE, end en kostændring ?
Hvad hvis vi legede at det kunne forbedre din fordøjelse, dine tænder, dit hår, din hud, dit humør, dit velvære -ja, at den liste er uendelig?
HVAD NU HVIS det var rigtigt?
Hvordan kan jeg udrette så meget ved at gøre ingenting!?
Når vi sover lave kroppen mirakler. Den arbejder over hele fronten; den regulerer dine hormoner, din vægt, regenerer din hud, dine binyrer, den reparerer organer og væv, udrenser, din nerveenergi bliver restitueret.
Søvn er AFGØRENDE for fordøjelsen, og for at vi kan optage den mad vi spiser. Mange går virkelig meget op i at spise den helt rigtige kost, og bruger rigtigt mange penge på det. Men uden en effektiv fordøjelse, så får du aldrig det fulde udbytte af din mad.
Søvn oplader dit indre batteri, nemlig din nerveenergi. Nerveenergi er ligesom batteriet på en bil, og vores mad er som benzinen.
Uden et ordentligt opladet batteri kommer vi ingen vegne! Forestil dig hvis du altid kun opladede din mobiltelefon halvt, eller på for lav strømforsyning. Den ville aldrig være den optimale telefon, uanset hvor mange penge du sætter ind på den eller hvor dyr den har været.
På det helt, helt basale plan er nervesystemets opgave at sende signaler fra én celle til en anden. Med andre ord er nok nerveenergi grundlaget for hele kroppens kommunikationssystem.
Læs mere om nervesystemets altomfattende funktioner her: Nervesystemet
Søvn er også afgørende for produktionen af Human Growth Hormone. Tjek her hvor vigtigt et hormon det er: Human Growth Hormone
Vores liv og verden
Hele vores kultur er indrettet efter et mindre søvnbehov og en skæv døgnrytme ift vores naturlige behov. Ikke mindst er den også så fuld af stimulanser, at vores nervesystem er gearet op til et niveau, hvor det kan være svært at falde ned igen.
Ligesom jetlag forstyrrer det den indre døgnrytme -så man kan sige at vi allesammen går rundt med kronisk jetlag!
Hvorfor synes stort set alle ellers at det er frygteligt at skulle tidligt op om morgenen? På det tidspunkt som ellers ville være naturligt for os at vågne.
Vi modtager ekstremt mange informationer i løbet af en dag, både visuelt, socialt, mentalt og på det instinktive plan.
Tænk på aberne, vores nærmeste slægtninge, som (forhåbentlig) tilbringer hele deres dag i skoven , og er omgivet af naturens beroligende lyde og lys, kender deres omgivelser og elementer. De tilbringer hele dagen, hver dag, med deres faste flok og kendte ansigter. Måske oplever de enkelte stressende eller faretruende elementer i løbet af en dag, men kan derefter falde til ro igen.
Vores hverdag er præget af ekstremt mange informationer, mange mennesker, mange lyde, nyheder, indtryk, forandringer og overraskelser. Det sætter gang i produktionen af stresshormoner, dog uden at vi kan få afløb for dem på naturlig vis. Det er ikke så praktisk at løbe skrigende fra bankrådgiveren hvis han stresser os, eller angribe en bil der var tæt på at køre os ned.
Dyrene i skoven får afløb for deres stresshormon når de kæmper eller løber fra faren. Det er svært for os, da det meste af det stress vi oplever ikke kalder på hverken flugt eller kamp.
Dyr trækker sig instinktivt tilbage og hviler sig / sover hvis de føler sig utilpas eller er trætte -indtil de er klar igen. Ingen sunde dyr kører frivilligt sig selv til de er totalt udmattede og ender med at køre på reserverne.
Er vi er så optaget af alt det vi mener vi skal nå, at vi ofte overser tegnene på at vi behøver hvile? Kan det være svært for os faktisk at mærke hvornår vi har brug for hvile, fordi vi ikke er vant til at være opmærksomme på det?
Har du prøvet at komme på ferie, eller et sted uden forpligtelser, larm og uro og opdage at du bare havde lyst til at sove og sove og....sove? Eller måske et sted hvor dagen var overskuelig og enkel, der gav dig en følelse af at din puls faldt til et lavere og mere behageligt niveau ?
Det lyder nok ikke så tillokkende at skulle blive bevidst om disse ting, for det passer jo sjældent ind i en travl hverdag eller det at bo i et travlt samfund. Hvad skal man bruge det til, når man ikke lige kan ændre verden!?
Medmindre man er parat til at flytte her og nu, kan vi ikke lige med ét ændre hvor vi bor, og hvordan vores verden ser ud. Men vi kan hjælpe os selv til at gøre det så godt som muligt under de omstændigheder vi nu engang har, og bruge nogle enkle tricks til det.
Fordi vores verden er så anderledes indrettet, og fordi vi aldrig har prøvet andet end den tilstand af anspændthed som vi er vokset op med, kan det være svært at forestille sig at det måske ikke er optimalt for krop og sind.
Hvem af os har prøvet at vågne hver dag med fuldstændig sindsro, ro i kroppen, 100% veludhvilede og se frem til en enkel og overskuelig dag ?
Faktisk kan tanken hos mange vække en form for modvilje og modstand, det er ikke noget man umiddelbart har lyst til at beskæftige sig med.
Alligevel står en palmestrand med en hængekøje, lydene fra vandet, træerne og fuldstændig ro som et nærmest mytisk billede for de fleste i den vestlige verden på velvære, og det sted man kan længes imod.
Den naturlige døgnrytme
Vi har boet på den nordlige halvkugle i mange, mange generationer. Men vi har stadig varme på om vinteren, og må bruge tøj for ikke at fryse - med andre ord har vi ikke tilpasset os vores nuværende klima.
På samme måde ser det ikke ud til at vores behov har tilpasset sig lyset rytme her i de nordlige egne. Vi sover generelt mindre om sommeren og mere om vinteren, og forskubber generelt vores døgn så vi kommer meget senere i seng end vores indre ur er tilpasset til. Når man så lægger det elektriske lys oveni, så bliver resultatet meget nemt alt for lidt søvn samlet set, og en dårlig kvalitet af den søvn vi får.
Meget tyder på at vores døgncyklus stadig er indrettet efter vores oprindelige levested, nemlig troperne. Det vil sige, at vi stadig er bygget til at være i mørke og sove eller slappe af 12 timer i døgnet, og følge en fast døgnrytme året rundt:
Ved ækvator står solen op ved 6-tiden og går ned igen ved 6-tiden hele året rundt.
Vores døgnrytme styres af den mængde lys vores øjne tager ind - øjnene aflæser simpelthen hvilken tid på døgnet det er, og sender signal til hjernen om at udskille de hormoner der passer til det tidspunkt.
Hvad kan vi gøre ved det ?
Hvad betyder det så, hvis vi stadig er indstillede på den tropiske døgnrytme?
Det betyder at det kan hjælpe os at blive opmærksomme på, hvordan vi kan efterligne den tropiske døgnrytme så godt som muligt.
F.eks:
Begynd at geare ned efter kl 18, hvis det er muligt for dig. Gør tingene lidt langsommere, drop de action-packed udsendelser i tv om aftenen, dæmp lyset, sluk mobilen -alt hvad der får dig til at falde mere til ro.
For ligesom lyset dæmper sig naturligt hen imod aftenstid (ved 18-tiden i troperne), så har kroppen på samme måde brug for at geare langsomt ned og omstille sig. Kortisol er vores 'vågen-hormon', og bliver aktiveret ved dagslys og ved aktivitet. Fra den naturlige solnedgang er vores krop indrettet til omstille sig, og have nogle timer for kortisolen til at forlade blodet.
Lys og døgnrytmen
Måske har du oplevet at kan det være svært at sidde foran en lyskilde, og falde i søvn kort efter.
Det er bestemt heller ikke optimalt for dit helbred.
Kroppen bruger nemlig den mængde lys den modtager igennem øjnene til at afgøre hvilken tid på døgnet det er. Både lysets styrke og farvetemperatur har betydning.
Om dagen har lyset mange blålige nuancer, hen imod aften forsvinder de og erstattes af varmere toner. Når du ser ind i lejligheder udefra om aftenen og ser det blå flimerende lys fra tv skærmene, så bliver det tydeligt at det ikke kan være smart for vor naturlige rytme. Hvis man så oveni købet går med solbriller om dagen, så bliver den indre forvirring total.
Solen står højest midt på dagen, og det er et af signalerne der hjælper vores hormonsystem med at hitte rundt i døgnet.
Så det kan være en god ide at sørge for at få godt med dagslys om dagen, især midt på dagen. Hvis du er meget inde om dagen, så kan du sætte dig tæt på et vindue, eller evt bruge en dagslyslampe i vinterhalvåret.
Husk også, at selvom dine øjne er lukkede, så trænger lyset ind, og giver signal til hjernen om at det er dag. Dermed også signal til at udskille kortisol, vores 'aktivitets/stress hormon' der gør os klar til aktivitet og bevægelse. Derfor er det en god ide at mørkelægge sig soveværelse helt, eller sove med 'sovemaske'.
'Søvnbriller' kan være en hjælp
Det kan være svært at holde styr på lys-rytmen igennem døgnet. Efter Edisons lyse ide om elektrisk lys, så er konceptet om den naturlige døgnrytme gået ret meget af fløjten! Heldigvis er der andre smarte opfindelser, som hjælper til at neutralisere den uorden vi har skabt i vores døgnrytme ;)
En af de opfindelser er søvnbriller, som du kan finde her: Søvnbriller
Hvis du tager dem på et par timer inden du skal sove, så hjælper du kroppen til at udskille de rigtige hormoner og falde til ro.
Det gør at kortisol forlader blodet og melatonin tager over. Det er nemlig også vigtigt for frigivelsen af Human Growth Hormone. Vores krop har som nævnt brug for dette hormon, for at kunne reparere og restituere i løbet af natten.
De giver alt lys en varmere tone, når du tager dem på om aftenen. Det er en effektiv løsning, fordi der skal så lidt, og så kort tids lys påvirkning til, før hormonproduktionen går i 'aktivitetsgear' igen. Lyset på badeværelset, gadelamper, standby-lys på tv, pc, lys fra mobiler osv. gør det til en nærmest umuligt opgave.
Desuden er det jo ikke muligt at undgå det kølige, kunstige lys om vinteren henimod aften.
Om vinteren kan det også være en god ide at vågne til et 'solopgangs-simulator'-vækkeur.
Du kan starte med at prøve dette gratis program:
http://stereopsis.com/flux/
Det giver samme lyseffekt på din pc skærm, så du for at få en fornemmelse for virkningen.
Programmet er især en god start, hvis du har svært ved at komme fra computerskærmen om aftenen.
2. del af blogindlægget finder du her : Søvn - 5 gode råd
