Skal vi spise som aberne? - En anatomisk oversigt

”Vi stammer fra aberne” - Det har vi ofte fået at vide af videnskaben. Der er også visse ting der kunne tyde på, at mennesket på et tidspunkt er udvandret fra junglen. Mange af os bor nu andre steder på jorden, hvor vi har fået sværere ved at få opfyldt vores basale behov.

Alene det, at de fleste mennesker der bor i nordlige lande, som Danmark, er i underskud af d-vitamin, burde give os en fornemmelse af, at dette ikke er det bedste sted for os at trives.

Men det er ikke kun nordens vind og vejr der har svært ved at leve op til vores behov. Vi har ikke længere let adgang til den kost som et tropisk klima stiller til rådighed. Vi kan her i Danmark ikke gå ud i vores baghave og dyrke størstedelen af vores mad selv.

Det er, især pga. øget opmærksomhed på miljø, CO2 og klimaforandringer, de seneste år blevet meget populært at købe og spise lokalt. Problemet er blot det, at man på den måde tvinger sig selv endnu længere væk fra menneskets oprindelige kost, hvis man går ud fra at vi stammer fra junglen.

Fodrer man en abe i Zoologisk have med lokale fødevarer? Eller får aben den kost den skal have for at kunne trives?

Det er lidt interessant, at netop pga. menneskets nære slægtskab med bl.a. chimpanser, har disse tidligere været meget benyttet af medicinal industrien.

Men, hvis man kan bruge menneskeaber til forsøg for at finde frem til medicin der kan kurere sygdomme som mennesker får - burde man så ikke først og fremmest se på abernes optimale levestandard og se om det kunne være noget af grunden til at de aldrig bliver syge i naturen?

Nedenstående tabel er taget fra Anne Osbornes bog ”Fruitarianism: The Path to Paradise.

Anne Osborne har lavet tabellen udfra Gustav Schlickeysens bog ”Fruit and Bread” fra 1877.

Tabellen er lavet for at give et overblik over anatomiske fællestræk mellem antropoide aber og mennesker og anatomiske forskelligheder fra andre dyrearter. Hvis du vil se den oprindelige tabel på engelsk, klik her.


For at se tabellen i stor udgave, klik på billedet én gang, og når kommer i et nyt vindue, så klik igen for at forstørre billedet.

Kommentarer til tabellen:

- I skemaet står, at tarm kanalen er 12 gange kropslængden - det skal forstås som længden af overkroppen, ikke højden fra top til tå.

- Antropoid betyder Menneskelignende

- For mere info om forskellige typer moderkager klik her

"Jamen, betyder det så at mennesker og aber er helt ens"? 

Selvom vi har mange fællestræk med Gorillaer og andre menneske-aber, så er der samtidig mange forskelle. Også i fordøjelsessystemet, som set på billedet nedenfor.




Som man kan se har mennesker generelt en længere tyndtarm (Small Intestine) og en kortere tyktarm (Colon) end aber har.
Uden at være ekspert i anatomi, så betyder dette (så vidt jeg har forstået) at aber er bedre til at fordøje mere "grove" fødevarer, mens mennesker er bedre til de mere letfordøjelige fødevarer.

Nogle forskere bruger dette til at argumentere for, at mennesker har udviklet sig til at spise kogt mad og "for-fordøjet" mad, da dette er lettere for mennesker at fordøje end f.eks. råt kød eller rå kartofler.

Men hvad er den lettest fordøjelige fødevare mennesket kender til?

- Frugt!

Derudover kan man se, at blindtarmen (Cecum) er længere hos Chimpanser og Gorillaer. Blindtarmen (som ofte forveksles med blindtarms-vedhænget) bruges bl.a. til at nedbryde cellulose, som findes i store mængder i de førnævnte mere "grove fødevarer" (græs, halm, bark, umoden frugt, visse typer bladgrønt og grøntsager, osv.) som også i nogle tilfælde indgår i menneskeabe-kost.

Nogle bruger forskellen i blindtarmen som argument for, at mennesket er udviklet til at spise kød, fordi kød ikke indeholder cellulose.
Dette er dog efter min mening et ugyldigt argument, eftersom mennesker jo så til gengæld ikke har andre bemærkelsesværdige anatomiske ligheder med kødspisere, som f.eks. den meget stærke saltsyre i mavesækken som bruges til fordøjelsen af kød  (se skema i indlægget).





Som man ser her, består halvdelen af Chimpansens kost af frugt. Resten er grønt, blomster, marv og bark fra træer, frø og en lille smule insekter.
80/10/10's anbefalinger til det optimale valg og den optimale fordeling af fødevarer til mennesker ligner til forveksling.
Dog anbefaler 80/10/10 ingen grøntsager eller typer af bladgrønt med højt cellulose indhold (eller insekter for den sags skyld). Og mængden af frugt på 80/10/10 fylder langt mere, både kaloriemæssigt og volumen mæssigt.


Min konklusion:
Forskellene på mennesker og menneske-aber har en vis betydning i forhold til optimal kost.
Den åbenlyse forskel er, i min optik, at menneske-aber er bedre rustet til at spise en mere "grov" kost end mennesker er. Dog stadig bestående primært af frugt.
Mennesker er bedst rustet til en mere letfordøjelig kost, størstedelen bestående af frugt, suppleret af letfordøjelige grøntsager og bladgrønt.


Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om hvad de forskellige menneske-aber spiser, så læs videre her: Hvad spiser vores nærmeste "slægtninge"?

copyright © rawfood danmark

God Citatskik - Klik her

Indlægget er ment som inspiration, ikke som erstatning for lægelige råd.