søndag den 28. juli 2013

Typiske begynderfejl


Der er mange nye ting at lære og forholde sig til, når man starter på en ny kost. De fleste har spist kogt mad fra de var børn, og lært hvordan den kost fungerer som en del af hverdagen gennem et helt liv.



Når man ændrer sin kost til rå mad, så skal alle de nye vaner falde på plads i ens liv, og de fleste skal gennem en læreproces. Hvad skal man spise, hvor meget, hvor køber man god kvalitet frugt og grønt, hvordan begår man sig socialt og meget andet. Man kan sige, at man på mange måder starter forfra.


Men, hvis man kan gøre den læreproces nemmere ved at være opmærksom på de typiske faldgruber -så kan man forhåbentlig slippe for en del bøvl.

Det er så meget nemmere at lære af andres fejl end sine egne :)


Derfor er her en top10 liste med hvad jeg har oplevet som typiske fejl man laver i starten:


1. For få kalorier.
Som en absolut førsteplads er for få kalorier. Rå mad har en meget større volumen end kogt mad, og derfor skal man vænne sig til at måltiderne skal være tilsvarende større. Så hvis du føler dig mat, svimmel eller utilpas på din nye kost, så spørg endelig mere erfarne til råds. Voldsomme cravings efter kogt mad, er også et typisk tegn på at man får for lidt mad.
Det er selvfølgelig meget individuelt hvor meget man har brug for, men rigtigt mange spiser alt for lidt i starten.
Får du kalorier nok ?

2. For lidt eller for meget grønt.
Mange tror at, grønt giver nok kalorier til i sig selv at udgøre et måltid. Grønt er en vigtig del af kosten, men indeholder forholdsvis få kalorier.
Det er dog stadig vigtigt at få nok bladgrønt og andre grøntsager, da de er en vigtig kilde til mineraler. Især i starten hvor mange går gennem en detox proces.
Hvis man spiser 3000kcal, anbefaler Doug Graham at man spiser ca. 200-500 gram grøn salat, hvilket svarer til 1-3 salathoveder, eller fx 1-2 store bundter bladselleri.

At blende (blad) grønt med i smoothies, eller juice dem, er en rigtigt god ide for en fordøjelse der ikke er vant til rå mad.
 
3. Umoden frugt.
De fleste har ikke ikke lært hvornår frugt er rigtigt moden. De fleste TROR dog at de ved hvornår frugt er rigtigt moden. Umoden frugt kan give bla. tandproblemer, fordøjelses problemer, dårlig optagelse / mæthedfølelse.
Guide til modenhed af frugter m. billeder

4. Forkert tandhygiene
Skyl gerne munden med vand efter et frugtmåltid. Det er vigtigt ikke at børste tænder i den halve time, der efterfølger et måltid. Det kan skade emaljen. Af samme grund er det også vigtigt at bruge en blød tandbørste, og ikke trykke hårdt når man børster.
Mht ernæring er det vigtigt at få nok grønt, gerne i blendet/ juicet form (det hjælper på optagelsen), og at få nok d- vitamin.
Man skal også huske at tænder skal bruges for at holde sig stærke, ligesom knogler. Hvis man spiser meget af sin mad som smoothies kan et 'tygge-legetøj' anbefales.
Flere råd: Tænder, frugt og rawfood -10 råd


5. For lidt tålmodighed.
At ændre sin kost så markant er en stor ting. Både mentalt, socialt, praktisk og meget andet. Man sætter sig for at slippe fødevarer/ stimulanser man måske vidste man var afhængig af, og sikker også en masse man ikke anede man var afhænging af.
Samtidigt skal man strukturere sine indkøb anderledes, skabe nye vaner, forholde sig til andres reaktioner på ens nye kost og meget andet.
For nogle tager det år at ændre deres kost, andre gør det fra dag til dag. Alle er forskellige og har forskellige udgangspunkter.
Det samme gælder for helbredsproblemer, for nogle løser de sig hurtigt, for andre tager det længere tid. Hvordan bedømmer jeg om 801010 virker for mig

6. 'Intolerance overfor frugt'.
Mange er efter kort tid på den nye kost overbeviste om, at de har en intolerance overfor frugt. Det handler dog som oftest om, at den måde de spiser på, giver dem symptomer som oppustethed, mavepine el lign.
Det kan for det meste løses relativt nemt: Læs om frugt og maven her..

Bekymringer ift at spise store mængder søde frugter kan også være et issue, for inspiration ; Blodsukker, frugt og rawfood

7. Man vil 'omvende' familie, venner og kolleger til denne nye livsstil.
Som ny på denne kost kan man være meget begejstret over de ting man oplever; bedre humør, bedre helbred osv. Det er naturligt gerne at ville dele det med dem man omgåes.
Intentionen er god, men de fleste opfatter det nemt som et angreb på deres nuværende kost, og kan reagere negativt.
Så afhængigt af ens omgangskreds, kan det være en god ide ikke uopfordret at fortælle andre om ens kost, blot svare venligt hvis folk selv spørger af nysgerrighed.
Flere råd om sociale situationer
Det kan i forvejen kræve lidt omstilling at finde ud af hvordan vil spise når man er hos venner og familie, især kan det være vigtigt at få andre til at føle sig tilpas med ens nye kost.
Lær tips er andre, så tingene glider nemt og man ikke føler sig som en fra det ydre rum, bare fordi man spiser anderledes.


8. 'Alt eller intet' -mentalitet.
Det kan være nemt at falde i alt eller intet -fælden. Enten vil man være 100% rawfooder her og nu, eller også føler man at det kan være ligemeget.
Det kan gælde både generelt, at man føler man skal kunne betegne sig selv som 'rawfooder', og det kun hvis man levet absolut 100% af rå mad og aldrig spiser noget kogt mad.
Det kan også gælde i hverdagen, at hvis man spiser noget som ikke var en del af ens plan, så kaster man det hele over bord og fortsætter længe i det spor fordi man alligevel har 'fejlet'.
Men det er de færreste, der lever 100% af rå mad, altid og hele tiden, alle årets dage.
Selvfølgelig får man kun 100% af de resultater rå mad kan give en, hvis man spiser 100% rå mad. Det er absolut et mål med gevinster.
Men det er ikke sikkert at det er der man er på nuværende tidspunkt, eller at det er ens mål.
Vil du gerne leve sundere, men ikke som 100% rawfooder -5 enkle råd

9. Mangler strategier for cravings.

Hvis man ønsker at leve af 100% rå mad, så kan det være en stor hjælp at finde nogle strategier der kan hjælpe imod cravings.
At kogt mad er afhængighedsskabende, opdager man når man ikke længere spiser det. Især stimulanser som salt, koffein, og stærke krydderier kan være
svære at slippe. Den absolut vigigste ting er at være mæt. For på lavt blodsukker har man ikke meget gavn af beslutsomhed eller viljestyrke. Så god planlægning af måltider, kan være mere værd end en jernvilje.
Derudover kan det være en god ide, at have alternativer til det man gerne vil undgå at spise. Fx kan man lave rå sushi, rå krydrede grøntsagsretter, 'salt' af tørrede grøntsager -eller hvad der kan fungere som erstatning for lige det man har cravings efter.
Hvis ens cravings råber højt kogt mad, kan fedtfattige veganske retter være et godt bud på kogt mad som ikke slår en helt ud af kurs.

10. Holder igen med at spørge andre til råds.
Som beskrevet i de her ti punkter, så er der meget nyt at forholde sig til. Mange ting, som man ikke har en chance for at vide på forhånd. Fx kan det virkelig anbefales at skrive et indlæg hvor man beskriver hvad man spiser på en typisk dag, når man starter på sin nye kost. Så bliver det så meget nemmere for andre at hjælpe en til at undgå de mest typiske bgynderfejl.
Men mange er nervøse for at stille spørgsmål, pga. af frygten for at stille 'dumme spørgsmål'.
Men hvordan kan det være dumme spørgsmål, når alt er nyt?
 
Det er også nemt at tro, at dem der har været længere på kosten en end selv, bare ved det hele, og aldrig får problemer med at falde tilbage til ens gamle kost. Mange videoer på youtube giver et indtryk af at mennesker der spiser rå mad bliver supermennesker, perfekte og ja, nærmest kan flyve ;)

Sådan er det ikke, ingen er perfekte og alle kan have den slags problemer -og alle kan have brug for at stille spørgsmål eller få opbakning.
Faktisk kommer mange mennesker til denne livsstil netop fordi de virkelig har brug for hjælp.

Skrevet af Cecillia Malou
23/9 2011 

Indlægget er ment som inspiration, ikke som erstatning for lægelige råd.

copyright © rawfood danmark

Ingen kommentarer:

Send en kommentar